fafafafafa
fafa­fa­fa

Andreas Lund Munk

Journalist på Fri Politik og Fri Finans, uddannet journalist på Syddansk Universitet. Tidligere journalist på Ekstra Bladets undersøgende redaktion og Radio24syvs nyhedsredaktion. Har desuden været tilrettelægger på flere undersøgende dokumentarer til DR.

Andreas@frihedsbrevet.dk

Den sto­re, den gem­te og den som snød os alle. Her får du fem af årets poli­ti­ske “møg­pak­ker”

Normalt forbinder man julepakker med noget positivt, men her på Frihedsbrevet kigger vi tilbage på nogle af de – for politikerne – dårlige “pakker”, som i løbet af året har gemt sig under træet. Både den rigtig store, den godt gemte og selvfølgelig gaven, der bliver ved med at give. Journalistisk og demokratisk kan politiske møgsager nemlig siges at være gaver til den kritiske og oplyste befolkning, der for hver sags afsløring får indblik i, hvordan landets folkevalgte skalter og valter med magten.

Støt­te­par­ti­er kri­ti­se­rer S for at mod­ta­ge pen­ge fra omdis­ku­te­ret stor­sponsor

Det vækker opsigt hos flere af regeringens støttepartier, at en af Socialdemokratiets storsponsorer hedder 2E Group. Ejendomsselskabet er ejet af den nordjyske rigmand Jesper Skovsgaard, og i sidste uge kunne Frihedsbrevet afsløre, at selskabets sættes i forbindelse med ting, der næppe flugter med Socialdemokratiets politik. Fagforeningen 3F har nemlig flere gange sat virksomheden i forbindelse med social dumping, og via virksomhedens faste hovedentreprenør, som Jesper Skovsgaard er medejer af, har der været et tæt samarbejde med firmaet NCN Byggeri, der er ejet af en Hells Angels-præsident. Indtil videre er det blevet mødt af en tavshed fra Socialdemokratiet, der ikke har ønsket at kommentere sagen, men det afføder nu kritik fra både Enhedslisten og SF.

Afslø­ring: Met­tes stor­sponsor sam­ar­bej­der med HA-præ­si­dent

En af Socialdemokratiets største sponsorer 2E Group med den flamboyante byggematador Jesper Skovsgaard i spidsen har et kontroversielt samarbejde med Nick Carsten Nielsen, der ifølge Frihedsbrevets oplysninger er præsident for rockerklubben Hells Angels’ afdeling i Nyborg, det såkaldte central area-chapter. Samarbejdet kan dokumenteres tilbage til 2020 og betyder, at HA-rockeren via sin entreprenørvirksomhed NCN Byggeri i 2021 havde adskillige millioner til gode hos 2E-selskabet DKT Byg. Det viser interne dokumenter. HA-præsidentens NCN Byggeri har således været at finde på flere af de store byggerier, som Jesper Skovsgaards ejendomsselskab 2E Group har haft i henholdsvis Farum og Hedehusene. 

Soci­al­de­mo­kra­tisk stor­sponsor invol­ve­ret i grov sag om ube­tal­te mil­li­onreg­nin­ger

“Hold da op, så får du nok at skrive om, hvis det er ham, det handler om.” Ordene kommer fra en lille entreprenør, der mangler at blive betalt. Men de kunne i virkeligheden lige så godt tilhøre en hvilken som helst anden direktør i en af de mange virksomheder, der har brændt nallerne på at gøre forretning med en mand, der figurerer som en ud af ni på listen over Socialdemokratiets største bidragsydere.

Nær­me­ste dan­ske han­dels­skib var 167 km væk, da dan­ske frø­mænd skød og dræb­te mindst fire pira­ter

(ARKIV) A handout picture released by Norway's armed forces on January 26, 2014 shows the Danish navy vessel Esbern Snare in the Mediterranean between Syria and Cyprus as it escorts the cargo ship Ark Futura that is transferring Syria's chemical agents out of the country for destruction. A first quantity of priority chemical materials was moved from two sites to the port of Latakia for verification and was then loaded onto a Danish commercial vessel on January 7, 2014. Den danske fregat Esbern Snare, der er udsendt til Guineabugten, har onsdag affyret skud mod fem pirater. En af piraterne er såret, mens fire er døde. Det oplyser Forsvaret torsdag den 25. november 2021 i en pressemeddelelse. Ingen danskere er kommet til skade under ildkampen. . (Foto: Marthe Brendefur/Ritzau Scanpix)

Ingen danske handelsskibe var akut i fare, da danske frømænd skød og dræbte minimum fire pirater i Guineabugten. Søværnskommandoen oplyser således i et svar til Frihedsbrevet, at det nærmeste danske handelsskib var ikke mindre end 90 sømil væk, hvilket svarer til omkring 167 km. Omtrent samme afstand som mellem København og Middelfart i fugleflugt. Forsvarsminister Trine Bramsen har ellers i medierne givet det indtryk, at de danske skibe kunne være målet for piraterne, men piraterne var altså bogstavelig talt milevidt fra at kunne angribe et af skibene, der sejlede under Dannebrog.

For­æl­del­ses­frist ren­ser bør­ne­hjems­ba­ron: Anmeldt for mis­brug af offent­li­ge mil­li­o­ner

Politiet har nedlagt efterforskningen af stenrige Erik Filthuth, som også går under navnet “børnehjemsbaronen”. Han har været mistænkt og anmeldt for misbrug af offentlige midler gennem sine mange specialskoler og opholdssteder, men nu viser en aktindsigt, at politiets efterforskning er nedlagt, fordi flere forhold viser sig at være forældede. Erik Filthuth slipper således for at blive retsforfulgt, uanset om der er foregået noget ulovligt eller ej. 

Nekro­log: Nu skal Tul­le gå ale­ne

Kristian Thulesen Dahl er ingen hellig ko. Da DF-formanden mødte pressen tirsdag aften, efter de første resultater var tikket ind, lignede han en mand, der var parat til at give op. Nu skulle resultatet evalueres, grundigt, og her var ingen køer hellige. Heller ikke ham selv. Allerede på dette tidspunkt så man konturerne til partiets totale nedsmeltning ved kommunalvalget, hvis resultat taler for sig selv: Dansk Folkeparti er gået tilbage i alle kommuner over hele landet, og partiet er blevet mere end halveret siden seneste kommunalvalg.

Skat­te­ly-sniksnak: Kom­mu­ner­nes sto­re kampag­ne er varm luft

En lang række kommuner og to regioner har proklameret, at de vil være såkaldt skattelyfri ved at underskrive en erklæring fra interesseorganisationen Oxfam IBIS. Det betyder, at de ikke længere vil sende skattekroner i retning af virksomheder, der benytter sig af skattely. Men skåltalerne har enten været fuldstændigt overflødige eller slet ikke haft nogen effekt.  Frihedsbrevet har kontaktet samtlige af de 19 kommuner samt Region Hovedstaden og Region Sjælland. Ikke én kommune eller region kan sige, at de har fravalgt en leverandør, efter de har underskrevet erklæringen. 

Taget på fersk ger­ning: S‑kandidat hæn­ger poli­ti­ke­re ud som nazi­ster

En række valgplakater fra Klaus Riskær Pedersens parti blev ved folketingsvalget i 2019 set hænge rundt omkring på den københavnske vestegn overmalet med hagekors og navne på en række opstillede politikere fra andre partier.  Blandt de røde hagekors stod navnene Rasmus Paludan, Pernille Vermund (NB) og Kenneth Kristensen Berth (DF).  Siden har det været et mysterium, hvem der har hængt de mystiske plakater med nazireferencer op midt under valgkampen.  Men Frihedsbrevet er kommet i besiddelse af et billede, hvor man kan se, at en mand med afbleget hår og solbriller hænger en af plakaterne op på en lygtepæl ved Avedøre Stationsby i Hvidovre Kommune. 

Ejen­dom­s­kon­ge for­søg­te at brem­se dan­ske myn­dig­he­ders gransk­ning af sel­skab i skat­te­ly

En af de største skikkelser i den danske ejendomsbranche, Peter Krogsgaard Jørgensen, har forsøgt at forhindre de danske skattemyndigheder og Kammeradvokatens granskning af hans konto i et skattely-selskab i Panama. Som Frihedsbrevet tidligere har afdækket, så har Peter Krogsgaard Jørgensen, topchef i ejendomsmastodonten Koncenton, haft en konto i et selskab i skattely i Panama, som har været holdt hemmeligt for de danske skattemyndigheder.  Selskabet optræder i Panama Papers, som de danske skattemyndigheder har købt adgang til for at finde danskere, som havde holdt formuer gemt.