Christian Bangslund

For den tidligere direktør for Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen, er afbrænding af Koranen “egentlig ikke” en beskyttelsesværdig ytring, og spørger man ham direkte, anser han ikke et forbud mod at tænde ild på religiøse skrifter som et stort frihedstab. Alligevel kalder han regeringens bestræbelser på at finde et “juridisk værktøj” til at forhindre koranafbrændinger i Danmark “beskæmmende” i en tid, hvor politikere og befolkninger på tværs af Europa hylder og støtter Ukraines kamp for frihed og ret til selvbestemmelse.

Chefredaktør her på Frihedsbrevet og hovedperson i Muhammedkrisen og forfatter til flere bøger om denne, Flemming Rose, giver her et interview om, hvad han tænker om den højaktuelle korankrise. Han mener, at der er god grund til at være bekymret, og at tiden ikke er på Vestens side. Og så er han kritisk over for udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens verbale håndtering af situationen.

Ønsker man at se et cykelløb fra vejkanten så vælg et løb hvor Remco Evenepoel fra Belgien stiller til start. I lørdags oplevede jeg ham i sit sidste løb i verdensmestertrøjen. Den trøje, som han erobrede langs Stillehavets kyst i Wollongong i Australien for næsten et år siden med et soloangreb langt fra mål. Som dengang gjorde det i dag stort indtryk at se den 23-årige belgier passere forbi med sin aerodynamiske stil og sin høje fart, altid forrest. Fordi det tilfører cykelløbene en magi, når hans navn står på startlisten.

Fem mænd er tiltalt i en usædvanlig grov sag om drabet på den 54-årige René Carstensen i Dragør. De nægter sig skyldige. Tre af dem er medlemmer af rockerklubben Bandidos MC. En fjerde er tidligere medlem. Femtemanden er en 56-årig erhvervsmand, og det er ifølge politiets teori ham, der bestilte en afstraffelse af René Carstensen, som var driftsbestyrer på Dragør Fort og altså endte med at dø af sine kvæstelser.

Dagens topspillere blev i 00’erne tilsyneladende avlet i Hørsholm-Usserød. Derfra var vejen knap så forudsigelig. Man kunne for eksempel tage bussen til Ballerup og via studier i mikroøkonomi på Harvard ende til den igangværende VM-slutrunde i Australien og New Zealand. Eller man kunne blive vraget i FC København for halvandet år senere at være hovedperson i en budkrig mellem Manchester United og Paris Saint-Germain.

Debatten om koranafbrændinger raser i sommervarmen. Er Danmark på vej mod en ny Muhammedkrise? Skal vi have genindført blasfemiparagraffen? Går Lars Løkke Rasmussen som udenrigsminister for langt, når han på Danmarks vegne fordømmer afbrændingerne?

Flere adopterede fra Sydkorea har fundet mystiske tatoveringer på kroppen, som de ikke aner, hvordan de har fået. De små prikker og symboler kan nu vise sig at være centrale brikker i afsløringen af alvorlige lovbrud og usandheder i det adoptionssystem, der har sendt 9.000 børn til Danmark i perioden fra 1950’erne til i dag.

Her sidder jeg i de sidste dage af min sommerhusferie og reflekterer over de meldinger, jeg har leveret til jer gennem året i Fri Værdi. Vi har diskuteret europæisk recession, inflationens forsvinden som dug for solen og risikoen for en europæisk bankkrise. Lad os nu samle op på, hvordan tingene er gået, og hvordan fremtiden ser ud.

Folketinget holder ferie, alle danskere holder ferie, og der sker simpelthen ingenting. En filosof ville straks sige, at ingenting er noget, der sker, men gudskelov er min egen hjerne alt for branket til at tænke filosofisk i heden. Derfor skal jeg for en første bemærkning indskrænke mig til at berette, hvad jeg selv læser i sommerferien, og derfra anbefale lidt læsestof. Og min beretning bliver lidt sær, for denne klassisk uddannede elitelitterat (det er min egen alt for smigrende betegnelse om mig selv) burde jo egentlig benytte sommerferien til at læse faglige værker og alt det ypperste fra verdenslitteraturen. Men næ nej. For jeg opdagede for mange år siden, at der lå en sublim lykke gemt i at læse krimier i sommerferien. Og det helt afgørende vigtige er, at disse krimier hverken er for elendige eller for gode.

Frihedsbrevets afsløringer af en række skjulte sager om besvigelser i Udenrigsministeriet, der har været indberettet til Rigsrevisionen, får nu De Radikale til at kræve, at sagerne bliver lagt offentligt frem. Nu kan Frihedsbrevet tilføje flere sager til listen. 18 ansatte i Udenrigsministeriet har siden 2015 været mistænkt for bestikkelse og for at modtage returkommission – en form for bestikkelse, hvor en medarbejder får penge i lommen af en virksomhed til gengæld for at give virksomheden en ordre.