Christian Bangslund

DR-dokumentarserien Oprør på Akademiet har genantændt debatten om miljøet blandt de studerende på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Her har en gruppe unge kunstnere fået nok af hvidhed, privilegier, kolonialisme og racisme, og de er ikke bange for at ødelægge den gode stemning.  Der er et oprør i gang, og nogen må vige pladsen, for at nye kan komme til, må man forstå. Det, dokumentaren ikke giver et indblik i, er, hvordan det føles, hvis man står i vejen. Det ved Jakob Steen, en 35-årig dansk billedkunstner, til gengæld. Han føler sig presset af nogle af de her mennesker. De mener, at hans motiver er racistiske. Han er bange for at blive hængt ud på sociale medier, og i sidste ende frygter han, at både hans egen kunst og kunsten som sådan går en svær tid i møde.

Fremtrædende afghanske journalister retter nu en skarp kritik mod den danske organisation International Media Support (IMS). Selv kalder organisationen sig “den enkelte medarbejders redningsplanke” og påstår at være en “succeshistorie”, når det kommer til at yde akut hjælp i Afghanistan.  Men dén fortælling er langt fra sandheden, siger flere lokale journalister, der føler sig truet på livet af Taliban, til Frihedsbrevet. 

Frihedsbrevets tur gennem Kulturnatten udviklede sig på en strækning på 2,5 kilometer fra gratis tomatsuppe og chokoladekage til “babyblod”, kranier og sammenstød med politiet.

Det eksplicitte fokus i videnskabsjournalist og forfatter Lone Franks nye podcastminiserie er spørgsmålet om, hvad der forårsager og konstituerer psykisk sygdom. Men programmerne handler ligeså meget om, hvad det vil sige at være menneske.

Socialdemokratiets sponsorer har – sammen med tidligere topministre – fået godt fat om bestyrelsesposterne i statens selskaber. I 10 af selskaberne er der skiftet formand siden regeringsskiftet i juni 2019. To gange er et medlem af Socialdemokratiets pengeklub, Erhvervsforum Vækst, blevet valgt.  Tallet skal lægges sammen med, at tre tidligere S-ministre også har fået nye bestyrelsesposter. Det betyder, at fem ud af ti nye formænd i statens selskaber har en tæt relation til Socialdemokratiet. Derudover er flere S-sponsorer, der også bidrager til partikassen gennem pengeklubben, blevet belønnet med en periode mere som bestyrelsesformand og nye bestyrelsesposter.

Frihedsbrevet har siden juli haft Socialdemokratiets hemmelighedsfulde pengeklub, Erhvervsforum Vækst, under lup. Afdækningen har budt på historier, der blandt andet peger på, at erhvervslivet kan betale sig til møder med statsminister Mette Frederiksen – og ikke S-partiformand Mette Frederiksen – i pengeklubben. Statsministerens kasketforvirring blev bekræftet i et interview med pengeklubbens formand, Jens Kramer Mikkelsen.

En forglemmelse fra advokatfirmaet Plesner gør, at den tidligere Danske Bank-topchef som minimum indtil slutningen af næste år skal have et personligt søgsmål fra en række investorer på 2,6 milliarder kroner hængende over hovedet. Den sag, der skulle have været ført mod ham dette efterår, er nemlig blevet sat til september og oktober næste år, oplyser advokatfirmaet Elmann, der repræsenterer sagsøgerne.

Når jeg starter mit nyhedsbrev nummer 21 med dette tilbageblik, er det, fordi jeg forleden dag så Anna Martensens dokumentarserie Oprør på Akademiet på dr.dk. Her kunne jeg til min forbløffelse konstatere, at der i ramme alvor er studerende på Kunstakademiet i København, som er imod ideen om, at kunsten skal være fri. Betydningen af hudfarve og køn er altafgørende for disse unge kunstnere, og derfor må den frie kunst vige for kampen mod hvidheden og patriarkatet.

Nancy Leong hylder denne mangfoldighed, men hun mener, at det ofte er mere form end indhold, og hun dokumenterer, hvordan universiteter og virksomheder snyder på vægten med mangfoldighedsidealet. Ifølge Leong er det baggrunden for det, hun kalder identitetskapitalisme. Identitetskapitalister tilhører som oftest flertallet og spekulerer og lukrerer på mindretallenes identiteter. Det sker, når et universitet fotoshopper et billede af deres studerende til en sportsbegivenhed, hvor man tilføjer en sort studerende, som ikke var med på det oprindelige foto, og bruger det i en reklamebrochure. Eller når en virksomhed på sin hjemmeside fremhæver ansatte med mindretalsbaggrund, mens de i virkeligheden kun udgør en ubetydelig del af medarbejderne. Eller når en politiker, der beskyldes for at tale nedsættende om homoseksuelle, forsvarer sig med, at han eller hun har en masse venner, der er homoseksuelle. 

Træneren havde året før skrevet sin A-licens om emnet Det målskabende hjørnespark, og han begyndte at træne ekstra med de spillere, der viste talent for disciplinerne. I dag hævder Buttgereit, at 99 procent af alle fodboldspillere kan lære at sparke et halvliggende vristspark (bolden rammes i bunden og får et afstemt svæv), så bolden lander inden for fem kvadratmeter. Det samme gælder med en rundskæv (bolden rammes med indersiden i en bevægelse rundt om bolden) – det er bare et spørgsmål om træning og den rigtige træning. ”Men man ser stadig på seniorniveau, også på øverste internationale plan, at der er spillere, der ikke kan det,” tilføjer Mads Buttgereit.