Christian Bangslund

Når Christiansborg-politikerne skal dele penge ud til mere asfalt rundt om i landet, er flere af dem stødt ind i én særlig lobbyist fra bureauet Rud Pedersen: John Iversen, tidligere socialdemokratisk medlem af Europa-Parlamentet. Morsø, Skive og Thisted Kommune har alle sammen gjort brug af ham, når drømmen om lidt bredere og nyere veje skulle gå i opfyldelse. Én ekspert kalder det “en udfordring for demokratiet”, en anden synes, at “det lugter lidt af politik til salg”.

Vi kommer ikke udenom den tidligere bandeleder fra Blågårds Plads, Abdessamade Benarabe, også kendt som “Lille A”, der i Københavns Byret fredag tilstod sin rolle som bagmand i en hash- og narkoliga. Han kan nu se frem mod et længere ophold bag tremmer.

I denne uges Fri Tænkning skriver jeg om en bog af den amerikanske sociolog Richard Lachmann. Den handler om USA’s tab af sit globale overherredømme; en proces, der ifølge forfatteren har været undervejs siden slutningen af 1960’erne, og om den løbende debat om USA’s magt og rolle i verden.

I weekenden vågnede jeg op til en besked fra mit elselskab om, at jeg ville blive betalt for at forbruge elektricitet. I spidsbelastningstimerne i tidsrummet kl. 16-17 blev prisen sat til -1.000 DKK/MWh i Vestdanmark og tæt på -1.900 EUR/MWh lige syd for grænsen i Tyskland. Dette er hidtil usete prisniveauer og helt uudforsket terræn for elpriser. Historisk har prisen ligget mellem cirka 200 og 300 DKK/MWh i Danmark, og vi har aldrig været i nærheden af så negative priser før.

Et godt cykelløb indeholder overmod. Enhver stor cykelrytter kan lade sig drive frem af det. Det drejer sig om at handle uforsigtigt eller med for kraftig selvtillid. Det fremprovokeres ved en følelse af overlegenhed. Det er for publikum en af cykelløbets bedste konflikter. Overmodet leder til storhed, men fører til undergang.

Under Anden Verdenskrig stjal nazisterne en skulptur, der senere kom til at stå på Glyptoteket. I 1990'erne afviste Glyptoteket at tilbagelevere skulpturen til efterkommerne af den oprindelige ejer. “Med vores nuværende viden er Glyptoteket den retmæssige ejer,” siger Glyptoteket, der nu igangsætter en undersøgelse af skulpturen, fordi der er modsatrettede historier om, hvornår den er støbt, og hvem der har ejet den.

Regeringens udspil til en ny skattereform bærer ikke én partifarve, men er derimod et godt eksempel på, hvad der sker, når politiske partier med forskellige holdninger og prioriteringer lægger stridigheder til side og “møder hinanden”. Sådan lød budskabet fra statsminister Mette Frederiksen (S) på regeringens første pressemøde for knap syv måneder siden, og Lars Løkke Rasmussen (M) gav hende ret. Skattereformen indkapslede “hele ideen” og “rationalet” bag regeringens nye arbejdsfællesskab, forklarede han. Siden har det stået stille med regeringens storstilede skatteplan. Så hvor bliver reformen af?, spørger Frihedsbrevet på kanten af sommerferien.

Læn dig tilbage i sædet, og find popcornene frem, for i dag står den på true crime. Genren, som anmelderne elsker at hade, og læserne hader at elske; er det sådan det er? Eller er det krimien? Hvad er egentlig forskellen på de to genrer? At true crime ikke udelukkende handler om drab og vold mod kvinder, men en gang imellem også går ud over andre minoriteter?!

På den danske ambassade i New Delhi i Indien er fire ansatte mistænkt og sidenhen fyret for at have udstedt danske visa efter at have modtaget gaver, rejser og penge. Også i Ghanas hovedstad, Accra, er der klare indicier på, at det har været nemt at få fat i et dansk visum, hvis bare man har kendt den rette medarbejder på ambassaden. I perioden fra 2010 til 2016 har en ansat udstedt flere hundrede danske visa uretmæssigt. Det viser indberetninger til Rigsrevisionen, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i.

Selvpineri er at gå rundt inde i Folketinget, mens alle de andre er taget til Folkemøde. Men hav ikke ondt af mig, for jeg ville jo selv. Jeg ville ved selvsyn se, hvem der var blevet tilbage for at passe butikken, mens Folkemødet – som en kæmpestor traktorstråle, der snoede sig fra Allinge til Slotsholmen – havde suget alle politikere, særlige rådgivere, journalister og lobbyister til sig. Svaret på det spørgsmål er såre enkelt; stort set ingen.