Christian Bangslund

Første del af Søren Ulrik Thomsens nye erindringsessay er vidunderligt velskrevet. Meget få, måske ingen, skriver dansk med så omkuldvæltende kvalitet, metaforisk og tankemæssig præcision og teknisk dygtighed om ”tindrende præsens” og ”baggårdenes skumrende æskesystem” i Thomsens by, København. Hans fuldkomment formulerede, træfsikre og musikalske erindringsessay er ekstremt tilfredsstillende læsning. Det besidder en skønhed, som ikke er overfladisk og ikke kan isoleres, men som findes i samspillet mellem tekstelementerne – tempoet, rytmen, billedsproget, følelserne, idéerne – der forbinder sig i et voldsomt velfungerende hele.

I denne uge er det 20 år siden, at angrebene på New York og Washington fandt sted. Årsdagen falder som en sarkastisk fodnote til historien sammen med, at Taleban er tilbage ved magten i Kabul, og jihadister fra den ganske verden har sat kurs mod Afghanistan. I den anledning har jeg som nævnt talt med den amerikanske forfatter og terrorekspert, Peter Bergen.

Hvidovre Kommune har overfor Frihedsbrevet tilbageholdt dokumenter om Københavns tidligere overborgmester Jens Kramer Mikkelsens hemmelige arbejde som lobbyist for kommunen i forbindelse med milliardprojektet Holmene. Og det er ulovligt, lyder det fra Oluf Jørgensen, forskningschef emeritus på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og ekspert i mediejura.

Gik du, kære læser, mon glip af vores seneste udgave af nyhedsbrevet Fri Politik? Det udkom i fredags, og her forsøgte vi at udbore, hvordan den hemmelige advokatundersøgelse om Naser Khader mon er havnet hos Weekendavisen. Det ser ud, som om advokatfirmaet Plesner - der blev hyret af Det Konservative Folkeparti til at lave undersøgelsen - i sagens natur har været enormt forsigtige med kildebeskyttelse og datasikkerhed. Hvis man skulle læse rapporten om Naser Khader, skulle man simpelthen ud til Plesners kobbertårn i Nordhavnen i København og sidde og læse den på en computer. Læs mere her

Jens Kramer Mikkelsen har som formand for den socialdemokratiske pengeklub eksklusiv adgang til regeringstoppen. Derfor er det interessant, at han får skattekroner for at påvirke de samme ministre, som han skraber penge sammen til. 

Naser Khader og hans advokat har som de eneste fået udleveret en fysisk kopi af den dybt fortrolige rapport, hvis indhold resulterede i, at den tidligere stemmesluger nu er fortid i Det Konservative Folkeparti.  Det erfarer Frihedsbrevet. 

Der er så mange sprøde ting, der er komplet ligegyldige som kost. Og så er der sprøde ting, der minder mig om, hvor godt livet er, og hvor meget bedre det kan blive. I grænselandet mellem de to findes frituren – dybstegningen.

I en mail opfordrer Radikale Venstres EU-Parlamentsmedlem Karen Melchior tidligere ansatte med “dårlige oplevelser” til at kontakte hende selv, EU’s chikane komité eller Radikale Venstres kontaktudvalg.  Karen Melchior siger til Frihedsbrevet, at hun selv oplever, at der er et godt samarbejde på kontoret i Bruxelles, men at hun skrev til sine tidligere ansatte, fordi hun hørte “snak” om, at der var nogle, der havde haft en “dårlig oplevelse”.  Frihedsbrevet har talt med flere tidligere medarbejdere. To af dem har valgt at udtale sig om deres tid på Karen Melchiors kontor. De beskriver et arbejdsmiljø, hvor Karen Melchior er intimiderende, opfarende og udskældende. 

Med fyringen af programdirektør Ann Lykke Davidsen lægges Radio LOUD i graven. LOUD var hendes idé, hendes projekt, og hun har stået last og brast med projektet fra start. Ny mand på toppen er Simon Andersen, der kommer fra et job som nyhedschef på Berlingske. Han skal relancere radioen – og noget tyder på, at en større revolution er på vej. Ud med konstruktive nyheder, alt skal ikke længere handle om unge, og nederlagsfortællingen må have en ende. Men kan det slippe uden om Radio- og tv-nævnet, der lige om lidt fælder dom over LOUD?

Unge Rasmus Theisen, som nævntes i sidste uges Fri Kritik, er netop debuteret med en mellemting mellem en nutidig rejsedagbog og et fiktivt, dystopisk vidnesbyrd. Andre hunde vælter langt fra læseren omkuld, men er alligevel ikke til at slippe. Theisen fortæller godt, og energien i værket er tiltrækkende. Det er en nøgtern, ikkeromantiserende skildring af et lille isoleret bysamfund på Grønland med fokus på øens stærke spændinger til det danske. Det er en sympatisk, umiddelbar og samtidig selvbevidst bog, der fordomsfrit, men også distanceret, handler om alkoholisering, trøstesløshed, underliggende, ulmende aggression og pludselige udbrud af vold.