fafafafafa
fafa­fa­fa

Christian Bangslund

bangslund@frihedsbrevet.dk

Tøm­mer­mænd som et sata­nisk mester­værk

Jeg skal stadig have fedt og salt, men jeg skal også have ”heat”. Sviende stærk asiatisk mad er vejen frem for mig, når jeg har tømmermænd.  Og bare rolig, jeg står ikke med tømmermænd og laver det store østasiatiske udtræk. Det er take away eller hent-selv for fulde gardiner. Bedst af alt er, når man så står nede i thai-biksen, og andre grå eksistenser i tøj, der ikke strammer, ankommer prustende. Så ved man, at man ikke er alene om at have en presset søndag, man selv er ude om. 

For­mand for S‑pengeklub tje­ner kas­sen på at smø­re rege­rin­gen

Formanden for Socialdemokratiets pengeklub, Jens Kramer Mikkelsen, har tjent næsten en halv million skattekroner på at lobbye for, at den socialdemokratiske regering kan gøre Hvidovre Kommunes drøm om prestigeprojektet Holmene til virkelighed. S-koryfæet med de gode forbindelser til regeringstoppen er blevet hyret af kommunen, som den socialdemokratiske borgmester, Helle Adelborg, står i spidsen for. Hun har det store anlægsprojekt højt på sin dagsorden.  Jens Kramer Mikkelsen har indkasseret de mange skattekroner på, hvad der svarer til lidt over fire-ugers arbejde.

Bort­vist og under poli­ti­ef­ter­forsk­ning: Sid­der fort­sat i Djøf-besty­rel­se

Den tidligere kommunaldirektør i Fredericia Kommune, Annemarie Zacho-Broe, der blev fyret fra sit job efter en stor skandale, sidder fortsat i bestyrelsen i Djøfs delforening Offentlige Chefer.  Det gør hun på trods af, at Fredericia Kommune har fyret hende og bedt politiet efterforske, om hun har haft en såkaldt inhabilitetsskabende relation til byens forhenværende borgmester, Jacob Bjerregaard.

Met­te Fre­de­rik­sen i “ærlig sam­ta­le” med sig selv

Mette Frederiksen er taget på tur rundt i landet. Hun vil tale med danskerne for at “få gang i den der samtale, som er så vigtig, og for at lytte”. I praksis var det dog overvejende Mette Frederiksen selv, der førte ordet. Derfor er det vigtigt Mette Frederiksen er på en mission: Hun ønsker at starte en debat om fremtidens Danmark. Hun vil i dialog, og hun vil lytte, siger hun. Men hvad er dialog, og hvad vil det sige at lytte? Vi undersøger virkeligheden bag statsministerens erklærede mission. 

Et fejt for­søg på at hvid­va­ske en gen­re

Den litterære behandling af virkelige kriminalsager og forbrydelser er en gammel genre, hvis popularitet i de senere år er eksploderet. Den har udviklet sig vildt, spredt sig langt udover bogmediet og især fundet udbredelse i serielt format i podcasts og på diverse streaming-tjenester. Men i stedet for en nysgerrig undersøgelse eller seriøs konfrontation af denne underholdende, men tvivlsomme, genre er Frasers artikel et patetisk forsøg på politisk hvidvask...

De island­ske saga­er er nøg­len til for­stå­el­se af Afg­ha­ni­stan

Under pandemien skulle Anatol Lieven og hans familie flytte fra Mellemøsten til London. Det betød, at de undervejs måtte gøre to ugers ophold i Island, hvor Lieven brugte tiden på at fordybe sig i de islandske sagaer og udforske naturen. Det slog ham, hvor mange der var flygtet til Island fra de nordiske konger i forbindelse med deres brutale bestræbelser på at bygge stater og sikre slægternes loyalitet. Blodfejder, oprør og nej til at underkaste sig en centralmagt. Sagaerne var en påmindelse om, hvad han siden 1980’erne selv havde været vidne til i Afghanistan.  Det mindede ham også om de seneste 100 års afghanske historie, som han havde studeret for at forstå, hvorfor det gang på gang er slået fejl at bygge en stat i det centralasiatiske land.  ”Det er rigtigt, at det i sidste ende lykkedes de nordiske konger at bygge stater, men de metoder, de brugte, ville ikke have gjort dem populære hos vore dages Human Rights Watch eller Amnesty International,” noterer Anatol Lieven tørt.