Christian Bangslund

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med udviklingsøkonom og historiker John Rapley. Han er medforfatter til en ny bog med titlen When Empires Fall: Rome, America and the Future of the West, hvor han sammen med historiker og ekspert i Romerrigets historie Peter Heather drager sammenligninger mellem Det Romerske Imperiums fald for 1500-1600 år siden og den situation, Vesten befinder sig i nu om dage. Rapley og hans medforfatter gør også rede for, hvornår og hvordan først den økonomiske magt og sidenhen den politiske magt er begyndt at skifte fra Vesten til andre dele af verden

Når vi skal betale, bruger vi Dankort, MobilePay, Apple Pay, betalingsservice og lignende. Sedler og mønter udstedt af centralbanker var engang vores foretrukne betalingsmiddel, men det er det ikke længere. Bankerne og teknologivirksomhederne har udviklet smartere instrumenter end fortidens penge, og frygten for at blive irrelevant har tvunget centralbankerne til at genbesøge deres rolle i betalingssystemet. Det rejser principielle spørgsmål om arbejdsdelingen mellem centralbanker og private banker; måske endda om bankernes forretningsmodel.

En slidt, gammel kliché siger, at en uge i politik er lang tid. Det kan selvfølgelig diskuteres – og jeg skal være den første til at skrive under på, at der findes uger i dansk politik, der får DK4’s sendeflade til at minde om Netflix – men sikke en forskel, der har været på forrige uge og så den nærværende.

Hjertet ved godt, hvad det ønsker sig, og efter tre uger tilbage i sadlen som landets forsvarsminister ønsker Jakob Ellemann-Jensens sig langt væk fra Forsvarsministeriet. Det var ellers “et valg med hjertet”, som Venstres formand traf, da han i december sidste år tiltrådte posten som forsvarsminister. Men nu har Ellemann-Jensen ændret mening, og fremover vil han være at finde i Økonomiministeriets tryggere rammer, mens Troels Lund Poulsen vender tilbage til Forsvarsministeriet.

Theis Ørntoft har i barslet med en kæmpe mursten af noget, der er svært at beskrive som andet end Den Store Danske Samtidsroman, garneret med historiske blik lidt tilbage og lidt frem i tid. Den har navnet Jordisk (Gyldendal). Og dén skal vi høre mere om i dag og også om digtene hos en person med det ret så vidunderlige navn, der lyder som lidt af en talefejl, Nynne Roberta Pedersen Pedersen. Mange af Pedersen Pedersens digte er faktisk ret gode – og så har de den fine titel Vi hopper på åkander (Forlaget Antipyrine).

Vi lægger for med et interview med kunstneren Jens Haaning – ham kan du måske huske fra det famøse værk Take the money and run, hvor han stak af med 532.000 kroner og efterlod to tomme billedrammer på Kunsten i Aalborg. Haaning er nemlig blevet aktuel igen, fordi han nu sagsøger Aalborg-museet Kunsten for 550.000 kroner. Det er altså udover de 532.000, han havde stukket i lommen i forvejen.

Ørnen er landet. Ikke langt herfra, et stenkast fra hvor dette nyhedsbrev bliver forfattet, er Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, på besøg i Folketinget. Med sine egne ord besøger han “et stort land” med en “modig” statsminister.

Informanter, meddelere, agenter, stikkere. Kært barn har som bekendt mange navne, men uanset hvad man vælger at kalde dem, er talelystne kriminelle uundværlige for politiets arbejde. De kan hjælpe med alt fra at give et indblik i, hvad der foregår i underverdenen, til at advare om forestående konflikter og attentater.

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med den amerikanske militærhistoriker Michael Vlahos, som er af den usædvanlige opfattelse, at den ukrainske hær er på vej mod et sammenbrud. Vlahos forudser, at Rusland vinder krigen, og at Putin vil sidde for bordenden, når forhandlingerne om Ukraines fremtid indledes.

Du er måske en af de mange danskere, der flokkes til Sverige for at nyde godt af den svage svenske krone. For den svenske centralbank, Sveriges Riksbank, er det imidlertid knap så morsomt. Den er fanget mellem det, amerikanerne kalder a rock and a hard place, for der er både fordele og ulemper ved en svag svensk krone set med Riksbankens øjne. I Sverige er inflationen højere end i de fleste vestlige lande. Samtidig er Sverige ramt af negativ vækst, og ejendomsmarkedet er presset. Det skriver jeg om i denne uges Fri Værdi.