fafafafafa
fafa­fa­fa

Jesper Berg

Jesper Berg skriver Fri Værdi. Han er uddannet økonom fra Københavns Universitet i 1984 og har sidenhen arbejdet i Danmarks Nationalbank, Den Internationale Valutafond, Den Europæiske Centralbank, Nykredit og Finanstilsynet, hvor han var direktør fra 2015-2023.

berg@frihedsbrevet.dk

Ind­tryk fra den årli­ge sko­v­tur med ver­dens cen­tral­ban­ker

Én gang om året – i slutningen af august – mødes de øverste chefer fra verdens centralbanker i Jackson Hole i den amerikanske delstat Wyoming. Jackson Hole er centralbankernes årlige skovtur. Her får de førende centralbanker mulighed for at fortælle resten af kredsen om deres aktuelle overvejelser. Både chefen for Den Amerikanske Centralbank, Jerome Powell, og Den Europæiske Centralbanks præsident, Christine Lagarde, bekræftede på årets møde deres mål om at få inflationen tilbage på to procent.

Sto­re pris­stig­nin­ger på erhverv­se­jen­dom­me får det til at løbe koldt ned ad ryg­gen på cen­tral­ban­ker og finan­si­el­le myn­dig­he­der

Både Den Amerikanske og Den Europæiske Centralbank er bekymrede. Tab på erhvervsejendomme kan hurtigt få en størrelse, der skaber problemer for den finansielle stabilitet. Hvis det finansielle system ikke kan understøtte økonomien, herunder ved at stille de nødvendige lån til rådighed, så er der risiko for et økonomisk tilbageslag, der rammer os alle sammen. Det skriver jeg om i denne uges Fri Værdi.

Frygt for kine­sisk kol­laps

Kinas demografi er ved at ændre sig. Det begyndte med den såkaldte et barns-politik, men det, der var tænkt som et politisk indgreb i en konkret situation, er nu blevet en del af kinesernes livsstil. Der fødes få børn i Kina, og derfor bliver Kina ældre. Det betyder også, at antallet af kinesere på arbejdsmarkedet falder. Arbejdsstyrken skrumper altså. Det har den konsekvens, at vækstpotentialet reduceres.

Til­ba­ge til frem­ti­den – hvad sker der med pri­va­te ban­ker, hvis cen­tral­ban­ker­ne over­ta­ger en af deres cen­tra­le opga­ver?

Når vi skal betale, bruger vi Dankort, MobilePay, Apple Pay, betalingsservice og lignende. Sedler og mønter udstedt af centralbanker var engang vores foretrukne betalingsmiddel, men det er det ikke længere. Bankerne og teknologivirksomhederne har udviklet smartere instrumenter end fortidens penge, og frygten for at blive irrelevant har tvunget centralbankerne til at genbesøge deres rolle i betalingssystemet. Det rejser principielle spørgsmål om arbejdsdelingen mellem centralbanker og private banker; måske endda om bankernes forretningsmodel.

Sky­er­ne sam­ler sig over svensk øko­no­mi

Du er måske en af de mange danskere, der flokkes til Sverige for at nyde godt af den svage svenske krone. For den svenske centralbank, Sveriges Riksbank, er det imidlertid knap så morsomt. Den er fanget mellem det, amerikanerne kalder a rock and a hard place, for der er både fordele og ulemper ved en svag svensk krone set med Riksbankens øjne. I Sverige er inflationen højere end i de fleste vestlige lande. Samtidig er Sverige ramt af negativ vækst, og ejendomsmarkedet er presset. Det skriver jeg om i denne uges Fri Værdi.

Min fars gam­le Audi, cen­tral­ban­ker­nes tro­vær­dig­hed og den for­ban­de­de inf­la­tion

Kan du huske dengang i slutningen af 2021, da udsigten lød på lave renter i lang tid? Sådan er det som bekendt ikke gået, og renten på danskernes boliglån er et emne af så stor interesse for befolkningen, at det måske ligefrem kan gøre os økonomer til et socialt aktiv. De lave renter var udtryk for, at den vestlige verden i mange år flirtede med generelt faldende priser; det der i den økonomiske jargon hedder deflation, og som er det modsatte af inflation. Under depressionen i 1930’erne var de vestlige landes økonomier hjemsøgt af netop deflation.