Emil Findalen

Mange af landets biografer, der blev tildelt støtte under corona-nedlukningerne, skal nu betale støtten tilbage. Selvom de blev opfordret til at søge pengene, og selvom de brugte penge på at få revisorer til at udarbejde støtteansøgningerne, så var hjælpepakkerne bare aldrig designet til biografer, og det mener biograferne, at de godt kunne have fået at vide. Nu er flere biografer sandsynligvis i fare for at lukke, fordi de har brugt nogle penge, som de aldrig skulle have haft.

Mandag delte kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen en kort video af sit smilende selv, der stod sammen med formanden for Dansk Skuespillerforbund, Benjamin Boe Rasmussen, der i dagens anledning var klædt i tanktop. I videoen, hvor de to står på en scene ved siden af hinanden, roser forbundets formand Halsboe til skyerne og opfordrer seerne til at sætte krydset ved hende til det kommende valg. Netop den udtalelse har vakt uro både i kommentarsporet under videoen og i dansk kulturliv. Dansk Skuespillerforbund beskriver nemlig sig selv som en “partipolitisk ubunden faglig organisation”, og Benjamin Boe Rasmussen har siden undskyldt for sin optræden med ministeren. Nu viser det sig, at idéen til den udskældte video kom fra kulturministeren.

På forsiden af Ekstra Bladet kunne man mandag læse historien om, at Søren Pape Poulsen (K) gik stik imod Udenrigsministeriets rejsevejledninger, da han tog til Den Dominikanske Republik sidste sommer. “Ny ferieafsløring: Pape i coronabrøler,” lød det. I dag kom det så frem, at artiklen var forkert. Pape brød ingen rejsevejledninger, fordi han var færdigvaccineret og derfor godt måtte rejse. De fleste medier skrev historien om, at Ekstra Bladets forsidehistorie om Papes påståede coronabrøler var en fejl, og Berlingske skrev for eksempel “Ekstra Bladet i Pape-brøler: Chefredaktør lægger sig fladt ned”. Men sådan hed det altså ikke hos Ekstra Bladet selv, der ellers har en sød tand for ordet “brøler”, når andre medier laver fejl. Frihedsbrevet har spurgt chefredaktør Knud Brix, hvorfor det endte, som det gjorde.

Joseph Muscat - Maltas tidligere premierminister - er dybt kontroversiel. I 2020 måtte han træde tilbage fra posten, efter at flere fra premierministerens inderkreds var blevet impliceret (og nogle sågar anholdt) i sagen om den bilbombe, der slog den undersøgende journalist Daphne Caruana Galizia ihjel. Som premierminister sad han på den øverste post, mens korruptionen bredte sig med vild hast på Malta. Det har både undersøgende journalister og tre uafhængige dommere beskrevet, mens EU har kritiseret Muscat kraftigt for det samme. Nu har Joseph Muscat så fundet sig en ny tjans – og den involverer ferieglade danskere og den danske fagbevægelse. Han er nemlig blevet bestyrelsesmedlem i selskabet Mellieha Holiday Centre Ltd. Det er et selskab, som ejes af Folkeferie.dk’s. Selskabet ejer en række ferielejligheder på Malta.

“Vores vurdering er, at han kan bidrage til bestyrelsesarbejdet på en positiv måde,” lyder det fra direktøren for Folkeferie.dk Knud Martens.

Han siger ligeledes:

“Jeg kan konstatere, at der ikke er rejst anklager imod ham.”

Men på Malta vækker udpegelsen hovedrysten. Før mordet på Daphne Galizia sagsøgte Joseph Muscat hende for injurier. Det er en sag, han ifølge hendes søn, fortsat holder fast i.

“Det er totalt uacceptabelt at en organisation, som er respekteret, har en person i deres bestyrelse, som fortsætter med at sagsøge en død journalist,” siger han til Frihedsbrevet.

Rasmus Prehns (S) kredsformand i Nordjylland, Torben Kaptain, kender tilsyneladende til flere forskellige kreative metoder, som på hver sin måde kan slette sporene til en rundhåndet donation på 50.000 kroner til fødevareministerens valgkamp. I hvert fald giver kredsformanden på en skjult optagelse udtryk for, at der er flere muligheder for at omgå reglerne, så bidraget til Prehn holdes hemmeligt. Forslagene kommer kredsformanden med, da den tidligere bedrageridømte virksomhedsejer Mads Grønlund Dinesen på Frihedsbrevets foranledning foregiver at ville donere 50.000 kroner anonymt. Først afviser kredsformanden, at donationer over beløbsgrænsen på 22.200 kroner kan holdes hemmelige, men forklarer også, at navnet alligevel kun kommer frem, hvis nogen vil “søge aktindsigt og ting og sager”. Da Dinesen spørger, om han kan donere 20.000 til fødevareministerens kampagne og et beløb “et andet sted i partiet”, bliver Kaptain kreativ.

Christian Have er en af kulturens mest magtfulde mænd. Han bærer mange kasketter på én gang, og han er vellidt blandt politikere. Grundlæggeren af Kulturmødet, Evanthore Vestergaard, mener, at Have er blevet så magtfuld og så dygtig til at tale politikernes sprog, at han er decideret skadelig for det danske kulturliv. “Han har nogle voldsomme imperialistiske tilbøjeligheder. Det er jo også derfor, at nogle kalder ham en kulturparasit,” siger Evanthore Vestergaard. “Når man har så meget magt, som han har, så kan det blive farligt,” siger Vestergaard og forklarer, at hverken Have eller de politikere, der elsker at tale med ham, har synderligt meget forstand på kunst.

For få år siden ønskede politikere et opgør med forgyldte vagtlæger, da det kom frem, at de kunne hive en årlig løn på over tre millioner kroner og tjene mere end 42.000 kroner på en enkelt vagt. Siden er sundhedsvæsenets økonomi kun blevet mere aktuelt. Sygeplejersker har forgæves strejket for en bedre løn, og senest har fagfolk og politikere talt for at skrotte behandlingsgarantien. Men hvad angår vagtlægers høje honorarer, er der intet sket. Kirsten Normann Andersen, sundhedsordfører i SF, mener nu, at der bør laves et politisk indgreb på den anden side af valget. Hos Dansk Folkeparti er man ligeledes kritisk over for vagtlægesystemet. Formand Morten Messerschmidt henviser til folketingskandidat Anders Vistisen, der er forundret over, at mindst 53 vagtlæger alene i 2022 har tjent over 150.000 kroner om måneden.

Et af valgkampens helt centrale temaer er sundhedsvæsenet, som mangler både penge og tusindvis af varme hænder. Men alt imens hospitalsansatte er pressede af manglende ressourcer, for mange patienter, månedlange ventelister og en fortravlet hverdag, så har nogle få læger ramt en vaskeægte guldåre. Frihedsbrevet kan nemlig afsløre, at 53 læger har tjent en månedsløn på 150.000 kroner eller derover i løbet af år 2022 — alene ved at passe vagtlægetelefonen. Det gør vagtlægerne til nogle af de suverænt bedst lønnede i det danske velfærdssystem. Flere har månedlige udbetalinger på en kvart million og mere. Eksempelvis nåede en læge alene i juni at tjene mere end 420.000 kroner. Dermed tjener de dyreste vagtlæger markant mere end fx statsministeren, landets borgmestre samt de højst lønnede departments- og statschefer med ansvar for hundredvis af medarbejdere.

Der er højspændt drama i Danmarks næststørste fagforening HK efter mellem 300 til 400 medarbejdere har nedlagt arbejdet torsdag.

Arbejdsnedlæggelsen bekræftes af forbundssekretær i HK, Marianne Heide.

Hun kender dog ikke omfanget, da hun ikke selv er til stede i HK’s lokaler.

Ifølge Frihedsbrevets oplysninger skyldes utilfredsheden én specifik chef, som ifølge medarbejderne har forurenet arbejdsmiljøet i fagforeningen.

Konflikten er nu blevet så højspændt, at stort set samtlige ansatte i HK har nedlagt arbejdet, ligesom der i fagforeningens kantine har været afholdt krisemøde med mellem 150-200 personer.

Ifølge Frihedsbrevet kilder, har utilfredsheden rettet mod den specifikke chef stået på i en årrække.

De ansatte har nedlagt arbejdet i solidaritet med de ansatte i den specifikke afdeling, hvor den omstridte chef er leder.

I en skriftlig udtalelse, som Frihedsbrevet er i besiddelse af, bliver der oplistet en række kritikpunkter af chefen, der blandt andet inkluderer overfusninger, udskamning, forskelsbehandling og råben af ansatte.

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) forsøgte at skrive forordet til den omdiskuterede klimabog Klimahistorier, der blev til i et samarbejde mellem Politikens Forlag og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Ministeriet skulle ellers ikke blande sig i bogens indhold, men kort før lukketid ville Klima-Dan pludselig skrive første afsnit til bogen, selvom det ikke stod i samarbejdsaftalen. Det viser en aktindsigt i korrespondancen mellem Politikens Forlag og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Forfatterne truede med at bakke ud af projektet, da de ikke ville tages til indtægt for ministerens politik.