fafafafafa
fafa­fa­fa

Helle Fuusager

Journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hos Frihedsbrevet arbejder Helle Fuusager på større undersøgende historier, men skriver også til Fri Kultur og Fri Politik. Hun har tidligere været journalist på Ekstra Bladets undersøgende redaktion og på DR Kontant.

helle@frihedsbrevet.dk

Poli­ti­et med fal­li­ter­klæ­ring: Opkla­rer sta­dig de fær­re­ste sager om mil­li­ondyr dat­ings­vin­del

Stadigt flere bliver svindlet, når de jagter kærester og kærlighed gennem online-dating, og sagerne efterlader ikke bare ofrene med hjertesorg – men ofte også ruinerede og i dyb gæld. Derfor var datingsvindel allerede i 2017 på den politiske dagsorden. Her kritiserede den daværende regering politiets mangelfulde indsats og indskærpede, at området skulle prioriteres bedre. Alligevel er det stadig de færreste sager om datingsvindel, der bliver opklaret. Det erkender politiet i kølvandet på Frihedsbrevets podcastserie Det Falske Match, hvor en række mænd er blevet snydt for hundredtusindvis af kroner.

Mænd faldt for “falsk kære­ste” og blev rui­ne­ret: Hun spil­le­de på følel­ser­ne

Mange ønsker en at dele livet med, og flere og flere leder efter netop dén person på online-dating-platforme. Det var i hvert fald tilfældet for tre mænd, som alle faldt pladask for den danske kvinde Jasmin El-Ghassani. Men i stedet for at finde kærligheden blev de efterladt ruinerede og med knuste hjerter. Frihedsbrevets nye podcast-serie Det Falske Match dokumenterer nemlig, at personen Jasmin El-Ghassani slet ikke eksisterer, og beskriver hvordan hun narrede penge ud af mændene med dramatiske historier om være under pengeafpresning fra en brutal bande. En historie, som, alt tyder på, er rent bedrag.

Ny podcast: Kvin­de rui­ne­re­de forel­ske­de mænd med histo­ri­er om ban­de­med­lem­mers afpres­ning

Den danske kvinde Jasmin El-Ghassani har snydt mænd online under aliasset “Perkerlinse”. I flere tilfælde forførte hun sine ofre med overdrevne kærlighedserklæringer og lokkede enorme pengebeløb ud af dem med en historie om, at en brutal bande afpressede hende. Men i en ny podcast-serie kan Frihedsbrevet afsløre, at Jasmin El-Ghassani slet ikke findes. Og at hendes dækhistorie tilsyneladende er det pure opspind. Alt peger i stedet på, at en dansk kvinde ved navn Soma står bag profilen “Perkerlinse”, hvorigennem mænd er blevet franarret hundredtusindvis af kroner.

Dansk svind­ler poli­ti­an­meldt for ny for­bry­del­se: Lok­ke­de kon­tan­ter ud af flygt­ning

Den internationalt kendte storsvindler Youssef Khater er tilsyneladende i gang med nye fupnumre. Det kan Frihedsbrevet afsløre efter at have fundet Khater i Fredericia, hvor han har gemt sig i et sårbart veteran-miljø under det nye navn August Eriksen. En kilde fra byen fortæller blandt andet, hvordan den danske bedrager franarrede ham 145.000 kroner. Et forhold, som også er blevet politianmeldt.

Eks­klu­sivt inter­view med dansk svind­ler: Næg­ter drabs­for­søg og bed­ra­ge­ri

Folk fra hele verden leder forgæves efter den kendte storsvindler Youssef Khater, der også går under navnet August Eriksen. I over ti år har danskeren nemlig bedraget sig igennem tilværelsen og rykket fra sted til sted på tværs af kontinenter – fra Aabenraa i Sønderjylland til Costa Rica i Chile. Men Frihedsbrevet har lokaliseret ham. Senest har han gemt sig i krigsveteran-miljøet i Fredericia, og ved at opspore hans hemmelige adresse og kontakte numrene på hans mange taletidskort er det nu lykkes at få et interview.

Den sto­re, den gem­te og den som snød os alle. Her får du fem af årets poli­ti­ske “møg­pak­ker”

Normalt forbinder man julepakker med noget positivt, men her på Frihedsbrevet kigger vi tilbage på nogle af de – for politikerne – dårlige “pakker”, som i løbet af året har gemt sig under træet. Både den rigtig store, den godt gemte og selvfølgelig gaven, der bliver ved med at give. Journalistisk og demokratisk kan politiske møgsager nemlig siges at være gaver til den kritiske og oplyste befolkning, der for hver sags afsløring får indblik i, hvordan landets folkevalgte skalter og valter med magten.

Omstridt tea­ter­di­rek­tør blev afske­di­get to ste­der efter kræn­kel­ses­sa­ger

Efter bare to dage som nyudpeget medlem af Projektstøtteudvalget for Scenekunst i Statens Kunstfond trak kulturministeren sin beslutning om at gøre Lasse Bo Handberg til medlem af det prestigefyldte udvalg tilbage. Det skete på baggrund af flere henvendelser fra branchen. “Jeg forstår, at der er noget, jeg skal forstå,” siger Handberg i den forbindelse til P1 og forklarer, at han nu rækker ud for at få opklaret, hvad den manglende tillid handler om. Ifølge Frihedsbrevets oplysninger skulle årsagen til henvendelserne være, at den tidligere teaterdirektør har flere krænkelsessager i sin forhistorie – og at krænkelsessager i to tilfælde i 2019 var med til at koste Handberg topposter, hvilket han i øvrigt blev orienteret om.

Dansk­støt­tet orga­ni­sa­tion afvi­ste jour­na­list efter kom­mu­ni­ka­tion med Tali­ban

Adskillige afghanske journalister fortæller til Frihedsbrevet, at de er truet af Taliban – og at de alligevel ikke kan få hjælp af den danske organisation International Media Support (IMS) og deres lokale samarbejdspartner. En opsigtsvækkende kritik, eftersom IMS sidste år modtog 46 millioner fra den danske stat til at støtte udsatte journalister i verdens brændpunkter, og at midler kanaliseres videre til den afghanske organisation Afghan Journalists Safety Committee (AJSC). Senest blev journalisten Abdul Raziq Hamdards anmodning om beskyttelse afvist. Kilder rundt om fortæller, at han forinden blev udsat for kidnapning og overfald, og at Abdul Raziq Hamdard siden er blevet såret i en bombeeksplosion. De to organisationer kalder dog forløbet iscenesat og fremhæver Taliban som en af kilderne bag dén udlægning.

Syge børn ven­ter i telt for at kom­me på hospi­ta­let. “Ikke rime­ligt”, siger Met­te Fre­de­rik­sen

Syge børn der venter i et telt eller en skurvogn, imens vintervejret udenfor byder på kulde og sne. Det er lige nu hverdagen på børneakutmodtagelsen på Nordsjællands Hospital, hvor personalemangel, den stigende coronasmitte og mange syge børn har skabt et ekstraordinært pres på stuerne. “Vi er ramt af utroligt mange syge børn. Og så har vi samtidig haft sindssygt mange opsigelser, så vi har slet ikke personale og sygeplejersker nok til at tage os af de syge børn, der kommer ind,” fortæller tillidsrepræsentant Elisabeth Torp Martinsen. 

For­æl­del­ses­frist ren­ser bør­ne­hjems­ba­ron: Anmeldt for mis­brug af offent­li­ge mil­li­o­ner

Politiet har nedlagt efterforskningen af stenrige Erik Filthuth, som også går under navnet “børnehjemsbaronen”. Han har været mistænkt og anmeldt for misbrug af offentlige midler gennem sine mange specialskoler og opholdssteder, men nu viser en aktindsigt, at politiets efterforskning er nedlagt, fordi flere forhold viser sig at være forældede. Erik Filthuth slipper således for at blive retsforfulgt, uanset om der er foregået noget ulovligt eller ej.