fafafafafa
fafa­fa­fa

Mads Brügger

Direktør og ansvarshavende chefredaktør for Frihedsbrevet. Født 1972, journalist, filminstruktør og forfatter. BA i Film og Medievidenskab. Har tidligere været programchef hos Radio24syv og før det journalist og studievært hos Danmarks Radio.

Mads@frihedsbrevet.dk

Fri Mads #87: Kir­se­bær­vin­drik­ker­nes gravøl 🍒

Allerede i udkanten af Slotsholmen trak det op til løjer. Idet jeg førte min cykel forbi Kanal-Cafeen – et yndet vandhul for den herskende klasse – kom transportminister Thomas Danielsen (V) op fra det nedsænkede værtshus. Han var sammen med, hvad der lignede to lobbyfiduser, og det så ud, som om de havde taget sig en dygtig bid af kagen. Det var torsdag den 26/1, og klokken var nær ved to om eftermiddagen.

Fri Mads #86: Den våde mand fryg­ter ikke reg­nen

Samlede man på socialdemokrater i stedet for bilkort, begyndte min femtende stuegang i Folketinget med, at jeg fik spillet det ene trumfkort i hænde efter det andet. Allerede i indgangspartiet til Folketinget løb jeg ind i justitsminister Peter Hummelgaard, som netop var fyldt fyrre år. Og omme på den anden side af sikkerhedskontrollen kom miljøminister Magnus Heunicke valsende forbi med nogle tjenende ånder på slæb. Alle sagde vi hej til hinanden.

Fri Mads #85: Schweiz mel­lem tven­de have 🇩🇰🇨🇭

Sikke dog et – undskyld mit franske – shit show. Jeg taler naturligvis om balladen om Store Bededag. Med et fingerknips er det lykkedes for SVM-regeringen at blive uvenner med både fagbevægelsen og folkekirken. Og med oldfruen Birthe Rønn Hornbech, der nu har meldt sig ud af Venstre efter at have været med i partiet i 48 år. Relativt set svarer det til, at Landbrug & Fødevarer bryder med Venstre, mens Ritt Bjerregaard melder sig ud af Socialdemokratiet. Så vildt er det.

Fri Mads #84: Kani­nens år 🐇

Torsdag den 5. januar, omkring frokosttid, fandt jeg mig selv oppe på anden sal i Den Røde Gang inde i Folketinget i København. Jeg havde taget hul på årets anden stuegang, men hvis man gik og troede, at Christiansborg nu ville summe af aktivitet, at folketingsmedlemmerne alle var godt i gang med at smøge ærmerne op og rigtigt tage fat, måtte man tro om igen. Der var lige så tomt som en fuglerede i december. Eller tomt som i statsminister Mette Frederiksens seneste nytårstale, der jo var en masterclass i at sige ingenting med så lavt et lixtal som overhovedet muligt.

Fri Mads #83: Det fjer­de niveau

Jeg var taget på årets sidste stuegang. Det var torsdag den 22. december, og Folketinget var ved at lukke ned. En af de vildeste sæsoner i dansk politik nogensinde var ved at finde sin afslutning. Folk var udmattede. Tænk lige på alt det, de havde været igennem, de 179 medlemmer af Folketinget: Oplukningen, afstemningen om forsvarsforbeholdet, FE-sagen, Minkskandalen og så til sidst et folketingsvalg, som havde været et festfyrværkeri af gak og løjer. Alle trængte til et time out, til at få slikket deres sår og gøre gevinster og tab op.

Fri Mads #82: En mørk vari­ant af far­ven lil­la

Klokken var blevet kvart i to om eftermiddagen, da jeg omsider nåede frem til Christiansborg, denne fredag den 16/12. Lidt vel rigeligt sent at begynde sin stuegang, kan man mene, men det var prisen for at læse sig igennem regeringsgrundlaget. Forude ventede mig møder med profiler som transportminister Thomas Danielsen (V), tidligere MF’er Frank Aaen (Ø) og konservativ partiformand Søren Pape Poulsen. I sig selv interessant, men endnu mere interessant er det, at jeg hen ad vejen opfangede kvalificerede rygter om, hvilken ministerpost forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) oprindeligt var blevet tilbudt, men havde takket nej til.

Fri Mads #81: “Et vær­digt punk­tum” 😇

Der har gået et rygte på Christiansborg om, at den nye regering bliver meldt ud på onsdag. Det kan jeg sige med sikkerhed, for jeg har selv været med til at bære rygtet rundt på Borgen og har endda hvisket det i ørene på medlemmer af Folketinget og andre journalister. Alle må vi gøre vores for at holde gryden i kog – også undertegnede.

Fri Mads #80: Julen er nazi­ster­nes fest 🎄

Når jeg ser tilbage på det hændte, er det sidste, jeg husker, at jeg trådte ind i Folketinget i lørdags, hvor det var som at træde ind i Rødovre Centrum i december måned. Udenfor, en skånselsløs, kontinental kulde og et skydække, der lå som en dome af bly henover Slotsholmen. Indenfor, en kæmpemæssig julestue, draperet i rødt lys, der strakte sig ud over hele Vandrehallen og videre ned i Fællessalen. Deltagerne bestod af funktionærer ansat i Folketinget, tidligere medarbejdere, MF’ere med børn, og så udefrakommende borgere, der havde sikret sig en billet.

Fri Mads #79: Sort Fre­dag 🏴

Det er altid vigtigt at bevare sit overraskelsesmoment. Derfor har jeg denne gang bidt min ugentlige stuegang i Folketinget over i to dele. Første del fandt sted i torsdags, og så tog jeg en ny turnus om fredagen, der jo er min sædvanlige besøgstid. Hvad der følger nedenfor er en sammenfatning af min journal, som jeg har forsøgt at holde short and sweet. Blandt højdepunkterne kan jeg nævne, at jeg har fået skæld ud af MF Theresa Scavenius fra Alternativet, og så har jeg været nede i kælderen under Folketinget og her set et forladt kommandorum, der skulle have været brugt til forsvaret af Slotsholmen under Den Kolde Krig.

Fri Mads #78: Det nye fol­ke­ting er en Newtons vug­ge med hånd­gra­na­ter hængt op som pen­du­ler ved siden af hin­an­den

Denne gang er min stuegang foregået i tre tempi. Først havde jeg en aftale med Jan E. Jørgensen fra Venstre, der skulle ned i tingets kunstdepot for at se, om der var nogle gode værker, der var kommet retur, efter at mange af de gamle MF’ere er røget ud. Det var om tirsdagen, den 15/11. Om onsdagen var jeg med til ceremonien i Fællessalen, hvor de 52 nye medlemmer af Folketinget skulle skrive under på, at de vil overholde grundloven. Og så, vanen tro, var jeg Folketinget rundt om fredagen for at gå min sædvanlige stuegang. Som altid har jeg kun været observerende og har ikke grebet ind. Jeg kigger bare.