fafafafafa
fafa­fa­fa

Maya Tekeli

Journalist og skriver til Fri Kultur, som hun er ansvarlig for. Hun er på landets længste orlov fra journalistuddannelsen, under hvilken hun har været vært på Radio24syv’s satireprogram ‘Det Lille Mememageri’ og journalist på Ekstra Bladet.

Maya@frihedsbrevet.dk

TV 2 send­te live fra køen til kri­se­cen­ter efter mas­se­sky­de­ri: “Det kan være meget trau­ma­ti­se­ren­de,” adva­rer psy­ko­log

På TV 2 kunne man i nyhedsudsendelsen kl. 12 mandag den 4. juli se en live-reportage fra køen til det nyoprettede krisecenter for ofre for masseskyderiet i Field’s. Bag reporteren kunne man se flere personer stå og vente, blandt andet en børnefamilie. “De kan ikke forsvare sig, de kan ikke gå væk, de ved måske ikke, at de bliver fotograferet. Det kan være meget ubehageligt og traumatiserende senere hen, at andre ser én i en sårbar situation,” lyder kritikken fra en akut- og krisepsykolog.

Nye oplys­nin­ger om for­modet ger­nings­mand: En soci­alt udsat dreng, som var i kon­takt med syste­met alle­re­de i tee­na­ge-åre­ne

Two people embrace each other in front of the Fields shopping center in front of the Fields shopping center in Copenhagen, Denmark, Sunday 3 July 2022. Three people were killed and three people are reported seriously injured after a shooting in Fields (Photo: Ólafur Steinar Rye Gestsson / Ritzau Scanpix)

Gennem samtaler med en række kilder kan Frihedsbrevet nu blotlægge en række hidtil ukendte detaljer om den 22-årige etnisk danske mand, som sidder fængslet på en lukket psykiatrisk afdeling, sigtet for at stå bag masseskyderiet i shoppingcentret Field’s på Amager søndag eftermiddag. Kilderne beskriver, at de har svært ved at forene den mand, som de kendte for få år tilbage, med den person, som for godt et døgn siden trådte ind i indkøbscenteret bevæbnet med riffel, pistol og kniv og dræbte tre personer og sårede flere uskyldige mennesker.

Fol­ke­tings­po­li­ti­ker river til­dæk­ning af svensk vag­i­na-male­ri ned på grund af uenig­hed: “Det er et mis­for­stå­et hen­syn”

Først stod vægmaleriet med kunstnerens egen fortælling om overgreb og ordene “Die rapists, just fucking die!” til frit skue, og pludselig kom en besked om, at det ville være dækket til og fremvist i to gange en halv time om dagen. Så besluttede Roskilde Festival de ikke ville tildække maleriet, men at beholde et gardin, der muligvis dække det igen, og så blev gardinerne revet ned af aktivister og folketingspolitiker Rosa Lund fra Enhedslisten.

For­tro­ligt notat afslø­rer: Dan­mark beta­ler 41 mil­li­o­ner bare for at få lov til at afhol­de Tour de Fran­ce

20220324, Vejle, Denmark: 100 days to Tour de France Grand Depart Copenhagen, Denmark 2022. Christian Prudhomme, Direkt¯r A.S.O. og Bluetooth Photo: Lars Moeller/LetourCPH

Første etape af verdens største cykelløb, Tour de France, drøner igennem København i morgen fredag, og danskernes flokkes til hovedstaden for at klappe rytterne afsted. Indtil nu har det været omgærdet af mystik, hvad den danske stat har betalt den franske sportsarrangør Amaury Sport Organisation (A.S.O., red.), der arrangerer Tour de France, for at få 176 cykelryttere til at træde i pedalerne i tre dage i København, på Sjælland, på Fyn og i Jylland. Frihedsbrevet har fået aktindsigt i et notat, der er er angivet som “fortroligt” fra Nyborg Kommune fra 2019, der er en af de tre målbyer for Touren i Danmark. I notatet fremgår det, at det kan koste Touren, hvis oplysningerne kommer ud til offentligheden.

Kri­ti­ker af ret­tig­heds­af­ta­le ankla­ger Cre­a­te Den­mark for inti­mi­de­ring: “Jeg har aldrig ople­vet noget lig­nen­de”

Der hersker øjensynligt ikke kun uenighed om den nye rettighedsaftale for danske filmarbejdere blandt parterne Create Denmark, Producentforeningen og de mange streamingtjenester, der har sat en prop i udviklingen af dansk indhold som følge af den omtalte aftale. Claus Bülow Christensen, der er rådgiver og analytiker i tv-, film- og streamingbranchen, skrev tilbage i april et kritisk indlæg i Filmmagasinet EKKO under rubrikken “Kostbare krav kan føre til dansk talentflugt”, der faldt bestyrelsen i Create Denmark for brystet. “Det førte til en vred, usaglig, intimiderende og nærmest truende e-mail fra hele kredsen bag Create Denmark, hvor de anfægter både det saglige i min blog og min motivation for at skrive den,” siger han til Frihedsbrevet.

Hjul­mand afvi­ser nye oplys­nin­ger, der sår tvivl om beslut­nin­gen om at spil­le vide­re efter Erik­sens kol­laps: “For mig er det et over­stå­et kapi­tel”

I artiklen “Dansk Dobbeltspil” i Weekendavisen fortæller centralt placerede anonyme kilder, at Danmark, i modsætning til hvad der tidligere blev fortalt, ikke blev presset til at færdigspille landskampen mod Finland, efter Christian Eriksen faldt om med et hjertestop lørdag den 12. juni 2021. Kilderne fortæller til Weekendavisen, at landsholdet i virkeligheden fik flere andre muligheder end dem, som DBU og Kasper Hjulmand tidligere har præsenteret. Frihedsbrevet fandt Kasper Hjulmand på Folkemødet og spurgte landstræneren til historien.

Arran­gør bag frikir­ke-mid­dag med Hill­song og Jor­dan Peter­son: “Hvis Hill­song er fana­tisk, er langt hoved­par­ten af frikir­ker fana­ti­ske”

I et Facebook-opslag fra Frikirkenet.dk ses udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S), komiker Casper Christensen, klimaskeptiker Bjørn Lomborg og grundlægger af mediet Zetland Lea Korsgaard i en engageret samtale med Peterson. Kritikken har været til at tage og føle på på de sociale medier: For hvad lavede disse kendte danske politikere og meningsdannere dog til et middagsselskab med en kontroversiel psykologiprofessor – ovenikøbet på den skandaliserede frikirke Hillsongs regning? Ingen af deltagerne vil endnu løfte sløret for, hvad de snakkede om til middagen. Frihedsbrevet har talt med generalsekretær i Frikirkenet – og nu altså også mand bag den debatskabende middag – Mikael Wandt Laursen. Laursen mener ikke, at kritikken, der blandt andet går på, at Hillsong er “fanatisk”, har noget på sig, for i så fald er langt de fleste frikirker fanatiske, siger han.

Mar­chen og Mar­tins mad­klub: Jyl­lands-Postens che­fre­dak­tør i mad­klub med stabs­che­fen i Stats­mi­ni­ste­ri­et

Chefredaktør på Jyllands-Posten Marchen Neel Gjertsen er en del af en madklub, der går under navnet Gourmetselskabet. Her mødes hun og klubbens øvrige medlemmer to gange om året på en restaurant. Når Frihedsbrevet interesserer sig for Gourmetselskabet, er det, fordi man blandt medlemmerne også finder stabschef i Statsministeriet Martin Justesen, som Marchen Neel Gjertsen fortæller, at hun har kendt siden han var 14 år gammel. Et andet prominent medlem er den forhenværende Venstre-politiker og tidligere skatteminister Karsten Lauritzen, der nu slår sine folder som branchedirektør i Dansk Industri.

Frem­træ­den­de film­folk kri­ti­se­rer ny ret­tig­heds­af­ta­le, der er en bom­be under dansk film: “For­hand­ler­ne bur­de fyre sig selv”

En aftale mellem Producentforeningen og paraplyorganisationen Create Denmark trådte i kraft i januar og skulle sikre danske skuespillere, forfattere og instruktører bedre betaling, når deres film og serier bliver vist på streamingtjenesterne. Men aftalen har i stedet fået TV 2, Viaplay og Netflix til at sætte prop i produktionen af danske film og tv-serier og har efterladt branchens ansatte arbejdsløse. Frihedsbrevet har talt med en række fremtrædende medlemmer af filmbranchen om en lammende aftale, der for alvor har startet streamingkrigen i Danmark. De kalder det en lortesituation, erklærer branchen for død og foreslår, at forhandlerne “fyrer sig selv”.

Cre­a­te Den­mark affe­jer film­folks kri­tik: “Det er sim­pelt­hen bare noget pis. Den bøf vil jeg ger­ne sen­de til­ba­ge i køk­ke­net”

Benjamin Boe Rasmussen ©Henning Hjorth 2018 Fotografens navn SKAL nævnes hver gang billedet bliver brugt

Det er forkert at sige, at den kuldsejlede forhandling mellem Producentforeningen, Create Denmark og streamingtjenesterne betyder, at man som del af den danske filmbranche ikke har et arbejde som følge af den, og at det er urimeligt, når man opfordrer forhandlerne til at trække sig. Det mener i hvert fald Benjamin Boe Rasmussen, der er talsperson for Create Denmark.