Mette Høeg

Denne uges Fri Kritik er et efterskrift til forårets autoteoretiske serie. Nærmere bestemt videreudvikler det den litteraturkritiske form, der påbegyndtes i de foregående breve, og lancerer autoteoretisk litteraturkritik, eller kort og godt Autokritik som en ny, etisk relevant – hvis ikke ligefrem nødvendig – kritisk genre.

Ugens Fri Kritik bringer tredje del af den autoteoretiske miniserie, der begyndte i maj, hvori jeg forbinder litteraturkritik og fortælleteoretiske refleksioner med personlige erfaringer. Anledningen er udgivelsen af et nyt dansk selvbiografisk værk af Søren Fauth, En rejse til mørkets begyndelse, som jeg indgår i. I denne uge handler det om etiske metarefleksioner om ansvarlighed og rimelighed i inddragelsen af privat materiale i en offentlig sammenhæng, som rammesættes af citater fra Alan Watts forelæsninger om hinduistisk filosofi, verden som en omfattende leg og “cosmic gamesmanship”.

Ugens Fri Kritik bringer anden del af den autoteoretiske miniserie, der begyndte i forrige nyhedsbrev, hvori jeg forbinder litteraturkritik og fortælleteoretiske refleksioner med privatliv. Anledningen er udgivelsen af et nyt dansk selvbiografisk værk af Søren Fauth, En rejse til mørkets begyndelse, som jeg indgår i, idet jeg i den skildrede periode i forfatterens liv var hans partner og samlever. Denne uges brev består i en kritik af den brutale og overgrebslignende fejlrepræsentation af virkeligheden i første scene i bogen samt en omtale af et læserbrev, som råder mig til at abortere mit autoteoretiske projekt i Fri Kritik.

Fri Kritik tager i denne uge hul på en autoteoretisk miniserie i tre dele. Anledningen er udgivelsen af et selvbiografisk funderet fiktionsværk, hvis skildrede virkelighed jeg er førstehåndsvidne til. Første del af serien indeholder refleksioner over litteraturen som en kampplads for bestemmelsen af virkeligheden og en introduktion til genren autoteori.

I denne uges Fri Kritik finder du en anmeldelse af den omdiskuterede dokumentarfilm om en af dansktoppens mest interessante fænomener: Johnny Hansen fra Kandis og hans fans. Dertil fortæller jeg om genopfindelsen af den psykoaktive lampe Dreamachine, som én af William Burroughs venner oprindeligt udviklede i 1959.

I denne uge giver Fri Kritik en lille håndfuld anbefalinger til den forgangne uges litterære og filosofiske indhold – nærmere bestemt en filosofisk-videnskabelig samtale om bevidsthed, en ny og mørk filmatisering af den klassiske fortælling om Pinocchio og et indblik i Stephen Kings kommende bog. Det sidste ord bliver den afsluttende monolog i Mike Flanagans gyserserie Midnight Mass – som rummer spoilers af afgørende plotelementer.

I denne uge handler Fri Kritik om den mørke coming-of-age-fortælling og politiske allegori Bambi. The Story of a Life in the Forest, som er den litterære kilde til Disneys elskede klassiker. Desuden diskuteres prædation som et moralsk problem med afsæt i filosoffen Jeff McMahans forslag om, at mennesket har en moralsk pligt til at udrydde naturens rovdyr.

Fri Kritik starter det nye år med at fremhæve litteraturens uopbyggelige og undergravende kræfter i en anmeldelse af den amerikanske forsker Jonathan Gottschalks nye fortælleteoretiske bog, The Story Paradox. Brevet giver desuden et indblik i nogle af 2022's bemærkelsesværdige litterære begivenheder og afsluttes opbyggeligt med Tolstojs idé om kunst som infektion.

Denne uges Fri Kritik, som også er årets sidste, giver en anbefaling af en uaktuel udgivelse om verdens mest radikale hukommelsestab. Desuden afsløres min største læseoplevelse i det forgangne år.

I denne uge følger Fri Kritik op på sidste uges brev om Robert Musils store modernistiske værk og giver indblik i dets transteoretiske dimension og idéen om ”urfantasiens hermafroditisme”. Desuden fortsættes decembers shortlist af årets mest bemærkelsesværdige udgivelser med tilføjelsen af en dansk oversættelse af en gammel science-fiction klassiker og et helt nyt og banebrydende neurovidenskabeligt værk om den menneskelige bevidsthed og illusionen om selvet.