Mikkel Jensen

I denne uge skal vi forbi Fagbevægelsens Hovedorganisation, der i torsdags valgte ny formand. Tidligere formand Lizette Risgaard måtte trække sig, efter at Berlingske og Ekstra Bladet kunne fortælle historier om upassende berøringer. Forløbet har været uskønt for at sige det mildt. Først undskyldte Risgaard, så trak hun undskyldningen tilbage igen for derefter at få smidt en advokatundersøgelse lige tilbage i fjæset, der havde fundet bevis for tre tilfælde af upassende berøringer. Vi skal også forbi en af Danmarks mest kendte erhvervspersoner, Christian Stadil.

I marts kunne vi her på Frihedsbrevet fortælle om et højt opsigtsvækkende samarbejde mellem Novo Nordisk og den lille patientforening for svært overvægtige, Adipositasforeningen. Novo Nordisk stillede i 2022 med 500.000 kroner til kampagne for foreningen. Derudover betalte Novo Nordisk 39.674 kroner for optagelse af podcasts, transportomkostninger, deltagelse i en konference for to personer fra Adipositasforeningen samt oplæg på efteruddannelse for sundhedspersonale, viser indberetninger til Etisk Nævn for Lægemiddelindustrien (ENLI).

En opgørelse foretaget af Fri Finans viser, at mindst 12 højtplacerede embedsmænd og chefer fra styrelser og ministerier har skiftet deres job ud med et andet hos medicinalgiganten. Mens man i både EU og i en række af vores nabolande er opmærksomme og rent faktisk lovgiver mod, at politikere, rådgivere, kontorchefer mv., kan gå direkte fra et højt placeret offentligt job til et ditto i det private, så er det nærmest blevet til en sport i Danmark.

Manden bag den fallerede tech-komet MeeW, Armin Kavousi, indstilles til konkurskarantæne, ligesom han mistænkes for at have kommet med falske omsætningstal samt fiktive personer og fiktivt arbejde. Det viser den seneste redegørelse af MeeWs konkursbo, som Frihedsbrevet er i besiddelse af. I redegørelsen fremgår det, at personer, som kurator mener er fiktive, har faktureret 200-300 timer i døgnet.

I sidste uge var det store regnskabsuge, hvor flere store danske C25-selskaber aflagde rapport for, hvordan andet kvartal af 2023 er gået. Nedenfor er en række highlights – og vi kommer ikke udenom denne uges helt store samtaleemne i dansk erhvervsliv, Novo Nordisk.

Frihedsbrevets afsløringer af en række skjulte sager om besvigelser i Udenrigsministeriet, der har været indberettet til Rigsrevisionen, får nu De Radikale til at kræve, at sagerne bliver lagt offentligt frem. Nu kan Frihedsbrevet tilføje flere sager til listen. 18 ansatte i Udenrigsministeriet har siden 2015 været mistænkt for bestikkelse og for at modtage returkommission – en form for bestikkelse, hvor en medarbejder får penge i lommen af en virksomhed til gengæld for at give virksomheden en ordre.

Den profilerede rigmand Jan Bech Andersen, der i offentligheden er kendt for at have været ejer af fodboldklubben Brøndby I.F., var involveret i tech-fiaskoen MeeW, hvor han købte aktier, kort tid inden korthuset faldt sammen i marts i år. Det viser interne mails, Frihedsbrevet er kommet i besiddelse af. Rigmanden trådte på bremsen og lagde afstand til MeeW, da virksomhedens stifter Armin Kavousi blev afsløret i omfattende løgne.

MeeW skulle være den første danske børsnotering i flere år. Men på ganske kort tid blev der vendt op og ned på selskabet og dets karismatiske frontfigur Armin Kavousi, som i løbet af et døgn gik fra visionær og velrenommeret iværksætter til at være kendt for at udgive sig for noget, han ikke viste sig at være. I podcasten Den Forunderlige Dr. Kavousi går Frihedsbrevet bag kulisserne i MeeW, ligesom vi for første gang rekonstruerer, hvad der egentlig skete på de indre linjer, da korthuset faldt sammen, og Armin Kavousi blev fanget i et spind af løgne.

En kassebeholdning, der forsvandt. 93 malerier, der blev væk. Og hov, hvor var ambassadens fine sølvtøj nu henne? Rundt omkring på de danske ambassader forsvinder der værdigenstande og kontanter. Det afslører en række indberetninger fra Udenrigsministeriet til Rigsrevisionen, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i.

På den danske ambassade i New Delhi i Indien er fire ansatte mistænkt og sidenhen fyret for at have udstedt danske visa efter at have modtaget gaver, rejser og penge. Også i Ghanas hovedstad, Accra, er der klare indicier på, at det har været nemt at få fat i et dansk visum, hvis bare man har kendt den rette medarbejder på ambassaden. I perioden fra 2010 til 2016 har en ansat udstedt flere hundrede danske visa uretmæssigt. Det viser indberetninger til Rigsrevisionen, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i.