fafafafafa
fafa­fa­fa

Mikkel Jensen

Født 1991. Journalist på Fri Finans. Uddannet journalist på RUC. Har en fortid på DR Nyheders erhverv- og økonomiredaktion.

mikkel@frihedsbrevet.dk

Engang var SAS Skan­di­navi­ens stolt­hed – nu risi­ke­rer dan­ske skat­te­bor­ge­re at ende med reg­nin­gen

Det nordiske luftfartsselskab SAS befinder sig i en historisk krise. For det delvist statsejede selskab, der engang var en skandinavisk stolthed, brænder penge hurtigere af, end man kan nå at tjene dem. Nu kan den danske stat risikere at ende med at eje det nordiske flyselskab alene. Det vurderer flere analytikere overfor Frihedsbrevet.

Dansk pen­sions­boss invol­ve­ret i grøn­land­sk mil­li­ons­kan­da­le: “Jeg har ikke nogen kom­men­ta­rer”

En dansk pensionskassedirektør bliver nu hvirvlet ind i en voksende skandalesag i Grønland, som i sidste uge kostede en borgmester jobbet. For Peter Olsson, ejendomsdirektør i en af landets største pensionskasser AP Pension, har siden 2019 haft en bestyrelsespost i det stormombruste, kommunale ejendomsudviklingsselskab Siorarsiofik – Nuuk City Development.AP Pension profilerer sig på ansvarlighed og samfundsansvar og er “tæt forbundet med det danske velfærdssystem”. Nuuk City Development er i søgelyset for det stik modsatte. Selskabet spiller en hovedrolle i en spektakulær sag, som kommer til at koste de grønlandske skatteydere millioner og atter millioner de kommende år.

Mini­ster vil have Finan­stil­sy­net til at stop­pe ulov­li­ge lån – alli­ge­vel er ingen ble­vet poli­ti­an­meldt

Erhvervsminister Simon Kollerup (S).

Korte forbrugslån med renter på 100, 200 eller 300 procent er strengt forbudte. Alligevel er de ikke svære at finde på Facebook i grupper, hvor private låner penge til private. På Facebook og dedikerede hjemmesider bliver der udlånt penge under navne som p2p-lån og privatlån. Kendskabet til de såkaldte privatlån er blevet større, siden regeringen sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Alternativet og Nye Borgerlige vedtog den såkaldte kviklånslov i juli 2020. Erhvervsminister Simon Kollerup (S) har ad flere omgange henvist til Finanstilsynet, når der er blevet stillet kritiske spørgsmål om, hvordan markedet for private lån skal reguleres. Det viser sig dog, at Finanstilsynet har meget svært ved at standse udbyderne.

Løn­fest i smit­te­o­p­spor­in­gen: Chefs ufag­lær­te dat­ter blev for­frem­met og fik en årsløn på 550.000 kro­ner

Folk fra Styrelsen For Patientsikkerhed går rundt omkring Ishøj Centret, onsdag den 17. februar 2021. Covid-19 smittetrykket er højt i Ishøj, i forhold til resten af landet.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

En årsløn på 550.000 kroner er noget, som mange offentligt ansatte må spejde langt efter. Det er over 120.000 kroner mere end en nyuddannet sygeplejerske får, hvis man medregner dennes pension, ferie og tillæg. Alligevel kunne en ung, ufaglært ansat i Styrelsen For Patientsikkerheds smitteopsporing indkassere netop denne løn sidste år. Kvindens mor er Mikala Utzon, der er ansat i Styrelsen for Patientsikkerhed som enhedschef for netop smitteopsporingen.

Efter 83 dage med krig og rus­si­ske bom­ber: Ukrain­ske tech-virk­som­he­der spin­der guld til hjem­lan­det

Employees work in the IT cluster Lviv at the Start-up Depot building in the western Ukrainian city of Lviv on May 12, 2022. - The "start-up depot building" in Lviv has a false air of Silicon Valley with its young employees who, computers on their knees, work in deck chairs in the middle of the garden. (Photo by Yuriy Dyachyshyn / AFP)

Der findes næppe et land, der er vigtigere for megen af den software, vi i Vesten tager for givet, end Ukraine. Landet er fødested for nogle af verdens største tech-brands, og der ligger ukrainsk kode i mange af de apps og programmer, vi bruger til dagligt. Og der er et klart bånd til Silicon Valley i Californien, hvor mange af de største virksomheder, har outsourcet en stor del af det vigtigste ingeniørarbejde til Ukraine. For måneder tilbage var frygten for et totalt kollaps af en af Ukraines vigtigste eksportvarer stor. Her snart tre måneder efter, at russerne begyndte invasionen af Ukraine er situationen anderledes.

Kon­tro­ver­si­el dansk iværk­sæt­ter påstod, hun under­vi­ste på NASA i ansøg­ning om offent­li­ge mil­li­o­ner – men har aldrig været ansat

Hvor arbejder man, når formuleringen lyder sådan her: “Sahra-Josephine Hjorth underviser i kunstig intelligens og læring på NASA Ames Research Center.” Sådan lød det nemlig fra techvirksomheden Canopylab i en ansøgning om en offentlig investering til Innovationsfonden. Innovationsfonden endte med at tildele projektet 14,5 millioner kroner. Det viser sig dog, at Sahra-Josephine Hjorth, der i adskillige tilfælde før har pyntet på CV’et med en ph.d.-titel, hun endnu ikke har opnået, har undervist NASA’s faciliteter, men ikke for det prestigefyldte amerikanske rumagentur, der huser nogle af verdens førende forskere.

Jyske Bank-for­mand fejl­ag­tigt hængt ud som Kremls for­læn­ge­de arm i Tys­klands stør­ste avis: “Det er det vær­ste svi­ne­ri”

Lørdag kunne den store tyske tabloidavis Bild Zeitung præsentere et regulært scoop. Avisen kunne afsløre, at den danske erhvervsmand Kurt Bligaard Pedersen var bagmand til en forretningsenhed i organisationen Klimastiftung Mecklenburg-Vorpommern, som på overfladen kæmper for klimaet, men angiveligt er en frontorganisation for Kreml og er kontrolleret af energiselskabet Gazprom, som er ejet af den russiske stat. Nu viser det sig, at skurken i historien, Kurt Bligaard Pedersen, der er formand for Jyske Bank og har en fortid i Gazprom, tilsyneladende er blevet forvekslet med en anden.

Aal­borg Port­land har ikke solgt cement til Rusland siden 2014 – alli­ge­vel bug­ner hyl­der­ne i Rusland med Aal­borg Port­land-cement

Sælger Aalborg Portland cement i Rusland? Spørger man dem selv, så er svaret, at det har de ikke gjort siden 2014. Alligevel er det muligt at købe cement fra Aalborg Portland adskillige steder i Rusland. Sække med 25, 50, eller flere hundrede kilos hvid cement i sække med Aalborg Portlands logo – klar til forbrugerne. Og forhandlerne er endda så flinke at skilte med, at cementen lever op til europæiske standarder.

Bram­sen og Kol­lerup vil tvin­ge 2.400 virk­som­he­der til at øge lige­stil­lin­gen – men den er helt gal i deres egen bag­ha­ve: “Det er dob­belt­moralsk”

Folketings åbning. Socialdemokraternes Trine Bramsen og Socialdemokraternes Simon Kollerup./ritzau/Jens Dresling

“Regeringen er dobbeltmoralsk,” og “de burde feje for deres egen dør først”. Sådan lyder kritikken fra både Venstre og Dansk Folkeparti. Fremover kan intet mindre end 2.400 af de største danske virksomheder se frem til at skulle offentliggøre måltal for kønssammensætningen i virksomhedernes øverste ledelseslag og bestyrelser. Det er erhvervsminister Simon Kollerup (S) og transport- og ligestillingsminister Trine Bramsen (S), der står bag den nye lov. Men mens tusinder af danske virksomheder kan se frem til at skulle arbejde målrettet med ligestillingen – og resultaterne offentliggøres, hvis de ikke gør det godt nok – står det skidt til med ligevægten mellem kønnene i ministrenes egen baghave.

Så er den gal igen hos Dan­bo­lig: To ejen­doms­mæg­le­re fyret og til­delt kæm­pebø­de for at købe bolig, de selv skul­le sæl­ge

DanBolig ved Niels Hald ved Lille Trianglen på Østerbro. DanBolig er en dansk ejendomsmæglerkæde, der består af 160 selvstændige mæglere. DanBolig blev grundlagt i 1989 og samarbejder med Nordea.

Endnu engang har en af Danboligs mæglere ikke kunnet stå for fristelsen for at købe en bolig, som ejendomsmægleren ellers selv skulle stå for at sælge. Denne gang er der tale om indehaver af Danbolig i Søborg, Ricco Clausen, der er også er kendt for at medvirke i populære reality-programmer Paradise Hotel og Robinson.