fafafafafa
fafa­fa­fa

Carsten Norton

Carsten Norton er journalist på Fri Bandit og uddannet cand.mag. fra Københavns Universitet. Tidligere kriminalredaktør på Ekstra Bladet og en del af holdet bag podcasten Bandeland. Han er desuden forfatter til en række bøger om kriminalitet, oversætter og foredragsholder.

norton@frihedsbrevet.dk

Mel­lem solskin og regn

Vi kommer ikke udenom den tidligere bandeleder fra Blågårds Plads, Abdessamade Benarabe, også kendt som “Lille A”, der i Københavns Byret fredag tilstod sin rolle som bagmand i en hash- og narkoliga. Han kan nu se frem mod et længere ophold bag tremmer.

Når nok er nok

Det er blevet sagt og forsøgt før, men nu skulle det være ganske vist. Pusher Street skal fjernes fra landkortet. Det står klart, efter flere myndigheder og Fonden Fristaden Christiania i mandags holdt møde om den forråede tilstand i den verdensberømte hashgade. Men hvorfor er der enighed om at gribe ind netop nu? Og hvorfor skulle det i øvrigt kunne gennemføres netop nu? For det er jo langt fra første gang, at man forsøger at lukke ned for det illegale hashsupermarked, der i årtier har eksisteret midt i København.

Kam­pen om Bjør­n­baks­vej

Flere anholdelser af danske rockere i Spanien, nyt om Comanches MC’s affolkede klubhus på Amager samt en efterlysning af seks bandefolk og en mystisk syvendemand efter et overfald på en 35-årig aarhusianer i Esbjerg. Sådan lyder stikordene til denne uges Fri Bandit, der alt efter temperament kan beskrives som blandede bolsjer eller hele tre ting på én gang.

Pro­ble­mer i para­dis

Ni kampklædte betjente, der med rambuk og flashbangs stormer først den ene nydeligt indrettede lejlighed på Solkysten og efterfølgende den næste. Det er blot noget af indholdet i en video, som det spanske Policia Nacional for nylig offentliggjorde fra den såkaldte Operación Paradise, hvor fem mænd med tilknytning til Hells Angels blev anholdt i Spanien og Danmark.

Cala­bri­en i hele ver­den

Bandepakker, forbudssager og kommuner, der smider rockere ud af deres klubhuse. Det skorter ikke på tiltag fra myndighedernes side for tiden, når det handler om at gøre livet surt for de hjemlige rockergrupper og gadebander. Men hvad med bekæmpelsen af de internationale forbryderkarteller? Det kunne for eksempel være den syditalienske ‘Ndrangheta-mafia, der anslås af have 6.000 medlemmer i Europa og tidligere er vurderet til at stå for 80 procent af kontinentets kokainhandel. Det hører vi knap så meget om.

Cos­ta del Cri­me

De 4.500 er pensionister, og de resterende tæller med garanti et stort antal lovlydige borgere, som bidrager positivt til det spanske samfund. Men særligt Solkysten har fået ry som et europæisk gangster’s paradise. Et slaraffenland for lyssky typer med smag for at leve livet i solen og fortsætte de forretninger, de slap herhjemme, under mere behagelige himmelstrøg.

Ulven kom­mer

Kold krig, heksekedel og ulmende konflikt. Det er nogle af de ord, der er blevet brugt om tilstanden på Amager, efter at tre rockerklubber har etableret klubhuse på øen. Men bortset fra nogle enkeltstående optrin og krusninger på overfladen ånder alt fortsat fred og ro. Hvordan hænger det sammen? Var der bare tale om et kor, som stod og råbte “ulven kommer”?

Høv­din­gen fra Bags­værd

Faste læsere af Fri Bandit og andre, som til husbehov følger med i, hvad der foregår i underverdenen, vil vide, at den danske fløj af rockerklubben Satudarah er lagt i graven og genopstanden som Comanches MC. Transformationen fandt sted i sidste uge, hvilket naturligvis blev fejret med en stor fest, og siden har rygterne svirret om, hvad der dog stikker under.

Bro­der­ska­ber­nes begræns­nin­ger

Satudarah Tetap, Tetap Satudarah og Angels Forever, Forever Angels. Sådan lyder et par af rockerklubberne Satudarah og Hells Angels’ mest berømte bonmoter. Med miljøets forkærlighed for bogstav- og talkoder ofte forkortet til STTS og AFFA. For er man først sluppet igennem nåleøjet til de ubrydelige broderskaber, som organisationerne bryster sig af at være, ja, så varer fællesskabet og troskaben mod klubbens navn, logo og farver for evigt. Eller… i hvert fald lige indtil klubben skifter navn, eller man selv bliver smidt ud.

Når rock­er­guld fly­ver fra reden

En håndfuld vaskeægte rockerguld ryger i næste uge under hammeren hos auktionshuset Bruun-Rasmussen. To ringe, et halssmykke samt et bæltespænde med Hells Angels’ navnetræk og det verdenskendte bevingede kranie er blandt de regalier, du kan byde på, inden auktionen lukker på onsdag. Smykkerne er ifølge B.T. konfiskeret fra et medlem i forbindelse med en hash-sag for flere år siden. Manden blev frikendt, men myndighederne beholdt guldet – angiveligt på grund af en gæld til det offentlige. Men hvordan er det nu lige med den slags skatte prydet med motorcykelklubbens insignier – kan enhver erhverve bijouteriet, føje det til samlingen derhjemme og bære det efter forgodtbefindende? Eller er det potentielt problematisk?