fafafafafa
fafa­fa­fa

Carsten Norton

Carsten Norton er journalist på Fri Bandit og uddannet cand.mag. fra Københavns Universitet. Tidligere kriminalredaktør på Ekstra Bladet og en del af holdet bag podcasten Bandeland. Han er desuden forfatter til en række bøger om kriminalitet, oversætter og foredragsholder.

norton@frihedsbrevet.dk

Papir­sa­ger, plads­man­gel og et dob­belt U‑turn

I denne ottende udgave af Fri Bandit fra min hånd skal det indledningsvist handle om en eks-HA’er med bopæl i Spanien, som i den forgangne uge fik, ja, otte års fængsel for sin rolle i en omfattende narkoliga. Derudover runder jeg en sag om knivstik i bandemiljøet på Nørrebro, hvor fire blot 16-årige drenge er sigtet. Til sidst genbesøger jeg historien om “Tomdogg”, præsidenten for den nye Mongrel Mob-afdeling i Vejle. Jeg lover, at det ikke bliver kedeligt.

Den nye dreng i klas­sen

En ny rockerklub med blakket renommé er ved at indtage Vejle, og grænsekontrollen mellem Danmark og Sverige, som skulle forhindre bandemedlemmers frie trafik over Øresundsbroen, bliver snart fjernet. Hvordan hænger det sammen? Og hvordan kan kriminelle smugle kokain til landet med fly uden at have håndlangere eller såkaldte muldyr med ombord? Det er, hvad denne uges Fri Bandit handler om.

Fan­ta­si og vir­ke­lig­hed

Velkommen til en dugfrisk omgang Fri Bandit, hvor jeg rent undtagelsesvis begynder i fiktionens verden. Anledningen er premieren på instruktør Fenar Ahmads længe ventede opfølger til 2017-succesen Underverden. Toeren hedder slet og ret Underverden II, og når jeg tager den med her, er det, fordi dramaet låner elementer fra virkelighedens bandeverden. Derudover kigger jeg nærmere på en særdeles virkelig og ganske spektakulær sag om kokainsmugling, hvor en 41-årig mand tirsdag blev idømt 15 års fængsel. Ud over at den afslører nogle interessante detaljer om smuglernes metoder, er sagen værd at se på, fordi den er en del af et større kompleks, hvor hovedsagen snart skal for retten. Til sidst et par ord om et efterlyst Hells Angels-medlem med en blakket fortid.

Det går op og ned i ban­deland

Velkommen til denne påskeudgave af Fri Bandit, der som et andet Kinder-æg består af hele tre ting: Et eftersyn af den verserende debat om knivbrug mellem justitsminister Peter Hummelgaard (S) og kriminolog David Sausdal, en overflyvning af de faktiske forhold i bandeverdenen og til sidst en slags opdatering på den internationalt efterlyste og drabsmistænkte HA-rocker Hasan Okutan.

For­bud­s­sag i sig­te

Velkommen til en omgang Fri Bandit, hvor jeg først kaster et blik på justitsminister Peter Hummelgaards (S) plan om at forbyde rockerklubben Satudarah. Dernæst handler det om to af underverdenens helt store cash cows, nemlig kokain og hash. For ud over at generere en stabil, vedvarende strøm af likviditet blandt kriminelle, så fortæller håndteringen af de to produkter en masse historier om de personer, som handler med dem. Til sidst runder jeg en aktuel (hash)sag, hvor parkeringspladsen foran Ikea i Gentofte spiller en kuriøs rolle.

Labi­le alli­an­cer

Velkommen til denne uges Fri Bandit, som er tredje udgave fra min hånd. Nu, hvor vi kender hinanden lidt bedre, tør jeg godt lancere et krydderi til den organiserede kriminalitet, der er omdrejningspunktet i Fri Bandit. Krydderiet hedder skæg og blå briller. Det hænder nemlig, at politi og efterretningstjenester hverver agenter i den kriminelle underverden og sender dem på hemmelige missioner, hvorved der opstår en slags delmængde mellem de ellers umage universer.

Kam­pen om Ama­ger

Velkommen til denne uges Fri Bandit, hvor det først og fremmest skal handle om Amager. Øen, som i årtier har haft en særlig status i den danske rockerverden og lagt asfalt til blodige opgør og brutale attentater. Aktuelt har gruppen Satudarah åbnet en afdeling i Kastrup, og den begivenhed kigger jeg nærmere på. Derudover kaster jeg et blik på den bølge af knivstikkerier, som siden efteråret har plaget Storkøbenhavn, men heldigvis ser ud til at være løjet af. En stor del af episoderne kan knyttes til bandemiljøet og bliver af politiet betragtet som sammenstød mellem to rivaliserende grupperinger. Enkelte hændelser har imidlertid intet med banderne at gøre, så spørgsmålet er, om brugen af kniv i det kriminelle miljø smitter blandt andre unge i nattelivet?

Pen­ge før brød­re

Denne premiereudgave kommer til at handle om, hvordan det kriminelle miljøs højt besungne idealer om broderskab og loyalitet nogle gange er elastik i metermål. Hvordan det med en eks-kriminel kildes ord er “penge før brødre”. Undervejs kigger jeg også lidt på Loyal To Familia (LTF) og deres placering i bandelandskabet. For hvordan står det egentlig til med gruppen, som i år ville kunne fejre tiårs jubilæum, hvis altså ikke et forbud beseglet af Højesteret forhindrede medlemmerne i at trække i de sorte hættetrøjer og samles i faretruende lag? Og er det virkelig sådan, at banden, der reelt har været bandlyst siden 2018, hverken findes eller spiller nogen rolle længere?