fafafafafa
fafa­fa­fa

Sofie Frøkjær

Sofie Frøkjær Journalist på Fri Politik. Uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet, tidligere journalist på Detektor ved Danmarks Radio.

sofie@frihedsbrevet.dk

Efter seks shows: Rege­rin­gens char­me­tur ind­bød til ærlig sam­ta­le, men blev en tåkrum­men­de gen­ta­gel­se af tom poli­ti­ker­snak

Regeringens landsdækkende charmeoffensiv er slut. Seks shows i seks byer, hvor samtalen om fremtidens Danmark aldrig for alvor fik luft under vingerne. Det var en undervældende og tåkrummende affære til en pris, som kun partierne selv kender, og som, Jakob Ellemann-Jensen slog fast på turens sidste stop, ikke kommer danskerne ved.

Fri Poli­tik uge 37: Det lug­ter af en næse til Elle­mann

Næsen til Ellemann er på dagsordenen til Finansudvalgets møde senere i dag, men om det lykkes regeringen at samle de andre partier bag kritikken, er endnu uvist. Allerede i sidste uge kunne Ekstra Bladet løfte sløret for en intern mail, hvor regeringen lægger op til at udtrykke “hård kritik” af Jakob Ellemann-Jensens “håndtering af forløbet omkring indkøb af et nyt Elbit-artillerisystem til Forsvaret”. Dermed vil regeringen tildele Ellemann en næse, før den planlagte advokatundersøgelse ligger klar, og altså før ansvaret for skandalen er endelig placeret.

Dansk FN-kampag­ne bru­ger 400.000 skat­te­kro­ner på notes­bø­ger, kug­le­pen­ne, nøg­les­no­re, sok­ker, post-its, slik, ven­ti­la­to­rer og småka­ger

Meget skal gå galt, hvis ikke Danmark til sommer lander en midlertidig plads i FN’s Sikkerhedsråd. Der er nemlig ingen konkurrence om posten. Alligevel stiger prisen på den danske FN-kampagne nu til 3,7 millioner skattekroner, viser nye regnskabstal. Blandt udgifterne er 400.000 kroner til “merchandise”, der omfatter alt fra notesbøger og kuglepenne til sokker og muleposer, slik og småkager. Udenrigsministeriet kalder det “normal praksis” blandt kandiderende lande til Sikkerhedsrådet. Kampagnens øvre budgetgrænse ønsker ministeriet ikke at oplyse.

Fri Poli­tik uge 36: Reg­ler er reg­ler, men ikke for Met­te Fre­de­rik­sen

Statsminister Mette Frederiksen besøger Grønland og er blandt andet på sejltur med formanden for Grønlands regering, Múte Bourup Egede samt Færøernes lagmand Aksel V. Johannesen.

Vi er glade for at kunne meddele, at mysteriet om Mette Frederiksens fisketegn er opklaret! Som vi kunne fortælle i sidste uge, har vi længe forsøgt at få svar på, om statsministeren havde sikret sig lovpligtigt fisketegn, da hun i forbindelse med rigsmødet i Grønland tidligere i år fik en stor rødfisk på krogen under en fisketur. Og svaret er nej. Statsministeren fiskede uden fisketegn.

Fri Poli­tik uge 35: Myste­ri­et om Met­te Fre­de­rik­sens fiske­tegn og jag­ten på Jon Step­hen­sens man­dat

Da Stephensen i foråret gik på orlov, var det med meldingen om, at det nu var op til ham at genopbygge tilliden til sine partifæller efter en række dårlige sager, der kulminerede med afsløringen af Stephensens lumre beskeder til et 19-årigt partimedlem. Tilliden stod dog ikke til at redde ifølge Lars Løkke, og den 15. august fik Jon Stephensen besked om at pakke sit gode tøj og gå - og efterlade sit mandat hos Moderaterne. En noget kæk ordre, al den stund at Lars Løkke Rasmussen selv valgte at beholde sit mandat, dengang han forlod Venstre. Og som nogen måske vil huske, stod selvsamme Løkke også med åbne arme, da sønnike, MEP’eren Bergur Løkke Rasmussen, i foråret partihoppede fra Venstre til Moderaterne.

Fri Poli­tik uge 34: Elle­mann skal ikke hjem, Elle­mann skal væk

Hjertet ved godt, hvad det ønsker sig, og efter tre uger tilbage i sadlen som landets forsvarsminister ønsker Jakob Ellemann-Jensens sig langt væk fra Forsvarsministeriet. Det var ellers “et valg med hjertet”, som Venstres formand traf, da han i december sidste år tiltrådte posten som forsvarsminister. Men nu har Ellemann-Jensen ændret mening, og fremover vil han være at finde i Økonomiministeriets tryggere rammer, mens Troels Lund Poulsen vender tilbage til Forsvarsministeriet.

Fri Poli­tik uge 33: Ambas­sa­dør brug­te 45.000 kro­ner på luksus­mid­dag med Adam Pri­ce

Fri Politik var med, da Socialdemokratiet onsdag indkaldte til pressemøde i forbindelse med partiets sommergruppemøde, som blev afholdt på Comwell Bygholm Park i Horsens. Det var vi for at spørge statsministeren, om der blandt hendes rejseudgifter det seneste halve år gemmer sig bilag, der kan henføres til hendes potentielle udnævnelse til generalsekretær i NATO.

Mere end 25.000 støt­ter bor­ger­for­slag om at opfat­te kor­a­naf­bræn­din­ger som racis­me: “Jeg er fuld­stæn­dig ligeg­lad med den spe­ci­fik­ke para­graf”

Seks dage før regeringen meddelte, at man vil finde et “juridisk værktøj”, der kan forhindre koranafbrændinger i Danmark, dukkede et borgerforslag op, der vil forbyde handlingen efter Straffelovens racismeparagraf. Det er der i skrivende stund mere end 25.000 danskere, der har skrevet under på. Spørger man manden bag borgerforslaget, René Herringe, kalder han forslagets juridiske detaljer et “long shot”. For ham er vejen til et forbud underordnet, så længe forbuddet kommer.

Tid­li­ge­re direk­tør for Insti­tut for Men­ne­ske­ret­tig­he­der: Rege­rin­gens udmel­ding i kor­ank­ri­sen er “beskæm­men­de”

For den tidligere direktør for Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen, er afbrænding af Koranen “egentlig ikke” en beskyttelsesværdig ytring, og spørger man ham direkte, anser han ikke et forbud mod at tænde ild på religiøse skrifter som et stort frihedstab. Alligevel kalder han regeringens bestræbelser på at finde et “juridisk værktøj” til at forhindre koranafbrændinger i Danmark “beskæmmende” i en tid, hvor politikere og befolkninger på tværs af Europa hylder og støtter Ukraines kamp for frihed og ret til selvbestemmelse.

Skat­tere­form var bevi­set på sel­ve “ratio­na­let” bag rege­rin­gens arbejds­fæl­les­skab — så hvor bli­ver den af?

Regeringens udspil til en ny skattereform bærer ikke én partifarve, men er derimod et godt eksempel på, hvad der sker, når politiske partier med forskellige holdninger og prioriteringer lægger stridigheder til side og “møder hinanden”. Sådan lød budskabet fra statsminister Mette Frederiksen (S) på regeringens første pressemøde for knap syv måneder siden, og Lars Løkke Rasmussen (M) gav hende ret. Skattereformen indkapslede “hele ideen” og “rationalet” bag regeringens nye arbejdsfællesskab, forklarede han. Siden har det stået stille med regeringens storstilede skatteplan. Så hvor bliver reformen af?, spørger Frihedsbrevet på kanten af sommerferien.