Sofie Frøkjær

På årets første sommerdag skal danskerne stemme om, hvorvidt de ønsker at beholde eller afskaffe det danske EU-forsvarsforbehold. Og i denne uge blev vi klogere på, hvordan stemmesedlen konkret vil se ud. Et flertal i Folketinget støtter nemlig op om følgende tekst: “Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar?” Ordlyden får hård kritik fra flere af nej-sidens partier. De mener, at ordlyden, der hverken nævner EU eller forsvarsforbeholdet, er et bevidst forsøg på at “manipulere” danskerne til at stemme for afskaffelse af forbeholdet. Blandt kritikerne er DF-formand, Morten Messerschmidt, der torsdag har indgivet en klage til Folketingets ombudsmand over spørgsmålets formulering.

Danmark svømmer i selvtest. Flere millioner af slagsen. Efter regeringen genåbnede samfundet, og myndighederne lempede på testanbefalingerne, er forbruget nemlig faldet markant. Ifølge Justitsministeriet indgår restlageret i Danmarks “fremadrettede teststrategi” i tilfælde, at smitten stiger igen til efteråret. Men nu foreslår flere eksperter, at regeringen i stedet bør overveje, om nogle af de mange millioner af overskydende selvtest kunne gøre bedre gavn i lande, der har brug for øget testkapacitet her og nu. Det kunne for eksempel være Ukraine og de tilstødende lande, hvor krigens kaotiske tilstande risikerer at accelerere antallet af smittede og syge, siger professor Lone Simonsen.

Præcis hvor mange ukrainske flygtninge regeringen forventer, at Danmark skal tage imod og integrere i det danske samfund, har udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye ikke sat tal på. Men han afviser ikke, at der kan blive tale om mere end 100.000 flygtninge og kalder det en “historisk stor integrationsopgave”, som vil “ændre vores samfund” og “kræve noget af os alle”. På den baggrund er det interessant, at en ny undersøgelse fra Rockwool Fonden peger på, at indslusningen af ukrainske flygtninge på det danske arbejdsmarked kan vise sig at have længere udsigter, end politikerne og erhvervslivet giver indtryk af i debatten.

Det var med store løfter om forandring, da sundhedsminister Magnus Heunicke tirsdag præsenterede regeringens længe ventede sundhedsreform. Igen og igen gjorde ministeren det klart, at regeringen på den anden side af coronakrisen nu melder klar til at tage arbejdshandskerne på og indføre “grundlæggende ændringer”, som skal sikre danskerne et mere robust og nært sundhedssystem. På intet tidspunkt i løbet af pressemødet kom Magnus Heunicke dog ind på, hvor meget regeringen i kroner og ører i alt ønsker at bruge på sin reform.

Det var med hvide duge, friskbrygget kaffe og små chokolader i guldpapir, at den nystiftede Danske Ukraine Komité i denne uge havde inviteret pressen på gæstebud. Hvad, der præcis skulle ske og siges, var før arrangementet svært at gennemskue. I invitationen lød det kort og kryptisk, at komitéen ville skyde “landsindsamlingen til støtte for det ukrainske forsvar og modstandskamp” i gang.

Det var ene og alene den danske ambassade i Singapore og ambassadør Sandra Jensen Landis ansvar, at klimaminister Dan Jørgensen (S) og tre højtstående embedsmænd spiste og drak på en af Singapores fineste restauranter til en kuvertpris på hele 3.000 kroner. Sådan lød i hvert fald forklaringen fra klimaminister Dan Jørgensen og Socialdemokratiets politiske ordfører Christian Rabjerg Madsen, da Frihedsbrevet i begyndelsen af februar afslørede luksusmiddagen, som fik deltagerne til at betale pengene tilbage af egen lomme. Nu viser en række nye oplysninger, at ambassadøren ikke normalt har så dyre vaner. Ambassadør Sandra Jensen Landi har nemlig på intet andet tidspunkt i løbet af de seneste to år brugt noget, der bare tilnærmelsesvist er i nærheden af en kuvertpris på 3.000 kroner, som det var tilfældet under middagen med Dan Jørgensen og følge, viser en aktindsigt.

Adskillige tusinde udlændinge, herunder et ukendt antal borgere fra Danmark, rejser i disse dage til Ukraine for at gribe til våben og kæmpe under fremmed flag. Men selvom danske krigere bliver en del af potentielt livsfarlige krigshandlinger, kan hverken partier på Christiansborg eller myndigheder svare klart på, om de danske fremmedkrigere får særlig hjælp og støtte, hvis de overlever og en dag vender hjem igen. Det viser en række svar til Frihedsbrevet.

En ny særlov, der skal hjælpe fordrevne ukrainske borgere, er “diskriminerende” og udstiller “hykleriet” i dansk udlændingepolitik. Det mener regeringens støtteparti Enhedslisten, der alligevel vil stemme for særloven, der giver ukrainske flygtninge ret til midlertidigt ophold uden om de normale regler på asylområdet. Frihedsbrevet har i et interview med ordføreren spurgt, om Enhedslisten selv gør sig skyldige i hykleri ved at stemme for en lov, der legitimerer forskelsbehandling af flygtninge.

Enhedslisten nærer indædt modstand mod militær oprustning og ønsker at nedlægge det danske forsvar. Alligevel gav partiets magtfulde hovedbestyrelse i weekenden grønt lys til danske våbenbidrag til Ukraine i form af 2700 panserværnsvåben. Beslutningen har skabt splittelse i hovedbestyrelsen og blev kun vedtaget med et snævert flertal med 12 stemmer for og 9 imod, fortæller flere medlemmer nu til Frihedsbrevet. “Jeg mener aldrig, at krig og våben er løsningen,” siger Anders Pedersen, medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse, som stemte imod beslutningen.

Fire medlemmer af Dansk Folkeparti havde netop meldt sig ud af partiet, og den efterfølgende dag fulgte et femte. Afhopperne smækkede med døren. En række kilder fortæller til Frihedsbrevet, at en lille gruppe i Dansk Folkeparti i løbet af de seneste to år har holdt hemmelige møder for at stække den nu tidligere partiformand Kristian Thulesen Dahl. Den hemmelige gruppe bestod også af partimedlemmer uden for Christiansborg og en stribe partisoldater med tætte bånd til Dansk Folkepartis Ungdom (DFU), lyder beretningerne. Men flere af medlemmerne af den påståede hemmelige aktionsgruppe afviser samtidig al kendskab til en hemmelig gruppe med skumle planer om mytteri.