Sofie Frøkjær

Kampen om formandskabet i Dansk Folkeparti spidser til. Både Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl har i månedsvis kurtiseret Inger Støjberg, og frieriet nåede sit klimaks i denne måned, hvor Thulesen Dahl i sit nyhedsbrev gik all in: “Jeg har til gode at finde den første DF’er, som ikke synes, det vil være en gevinst at få Inger med på holdet. Alle, jeg møder på min vej, spørger forhåbningsfuldt får vi hende med hos os?,” skrev han. Og efter Inger Støjbergs eksklusion af Folketinget i tirsdags var Thulesen Dahl hurtigt ude og sige, at Støjberg sagtens kan blive formand for Dansk Folkeparti. I det andet ringhjørne står Morten Messerschmidt, som også gerne vil være formand. Og i takt med at formandsvalget nærmer sig, er det afgørende for kandidaterne at positionere sig i forhold til hinanden og overfor partiets medlemmer. Derfor er det interessant, når Morten Messerschmidt lægger sig tæt op ad Inger Støjberg på udlændingepolitikken. 

Navnet på virksomhedsejer Anibal Damiao siger dig måske ikke meget. Men tænker du tilbage på den sidste jul før epidemien, husker du muligvis den bragende shitstorm, han udløste med sit salg af “klimavenlige juletræer” i virksomheden 100% Øko. Den tidstypiske og populære idé endte nemlig i et regulært julemareridt for mange danskere. I hundredvis af tilfælde dukkede juletræerne aldrig op, kunder fik ikke deres penge retur, og efter jul kom det frem, at træerne heller ikke blev genplantet i naturen som lovet. “Drøm om klima-juletræer er endt i kaos, klager og dødstrusler,” skrev Politiken for eksempel om det lidt for fixe juletræssalg, der førte til virksomhedens konkurs. Nu kan Frihedsbrevet så fortælle, at den entreprenante virksomhedsejer er erklæret konkurs igen. Denne gang med to grøntsagsforretninger, som blandt andet slår sig op på at sælge “ultralokale” grøntsager og æg fra 300 “flytbare” høns, som ingen tilsyneladende har set skyggen af.

Det kan virke temmelig selvmodsigende, at man i Dansk Folkeparti argumenterer for, at Inger Støjberg er værdig til Folketinget, selvom hun nu er idømt 60 dages ubetinget fængsel i Rigsretten. I 2018 stemte partiet nemlig for en lov, der forhindrer personer med fængselsdomme i at stille op til kommunal- og regionsvalg. “Jamen, det kan jeg godt se det modsatrettede i. Og det er jo dér, at diskussionen om folketingsmedlemmers værdighed kan gå hen og blive svær. Det indrømmer jeg gerne,” siger partiets formandskandidat Merete Dea Larsen i et interview med Frihedsbrevet. Hendes partifæller mener desuden, at dommen over Inger Støjberg er “politisk”, “uforståelig”, “forfejlet”, i strid med det “moralsk rigtige”, og at sidestille med et “rap over nallerne”. Dén linie er formandskandidaten dog uenig i.

Danmark skal leje sig ind i et fængsel i Kosovo for at aflaste de overfyldte danske fængsler. Det mener et flertal i Folketinget, som onsdag indgik en ny aftale om Kriminalforsorgen. Bag aftalen står Socialdemokratiet, SF, Dansk Folkeparti og De Konservative. Planen er at leje i alt 300 fængselspladser til udvisningsdømte udlændinge med begyndelse i starten af 2023. Men hvordan ser lejemålets nærmere specifikationer ud, og hvilke forhold kan de indsatte se frem til, hvis politikernes drømme bliver til virkelighed? Det har Frihedsbrevet undersøgt i et interview med Socialdemokratiets retsordfører, Kasper Sand Kjær, der dog ikke har mange svar på hånden.

Smitteopsporingen har vist sig at være en lukrativ forretning for konsulenthuset PwC. Alene i år har smitteopsporingen postet 5,2 millioner skattekroner i virksomheden. For pengene har myndighederne købt hjælp til at rydde op i indsatsen efter sidste vinters totale kollaps. Spørger man nuværende og tidligere medarbejdere i smitteopsporingen, har de svært ved at se, at konsulentbistanden løftede indsatsens sundhedsfaglige kvalitet. Flere peger på, at PwC’s effektiviseringer primært betød et øget dokumentationskrav og brug af måltal. 

Coronaepidemien har tæret hårdt på statskassen med store udgifter til test, smitteopsporing, hjælpepakker med mere. Senest har regeringen og Folketinget godkendt et dansk indkøb af coronapiller for 450 millioner kroner. Præcis hvad pengene skal gå til, står dog hen i det uvisse. Indkøbet er nemlig omgærdet af så stor fortrolighed og mystik, at det ikke er til at få svar på, hvor mange piller politikernes millionudskrivning sikrer Danmark. Dermed er det uklart, hvor mange og hvem af de coronasmittede danskere, myndighederne forventer at kunne behandle med det nye lægemiddel. Til Frihedsbrevet oplyser Sundhedsministeriet, at der kan gå op mod to år, før befolkningen får indsigt i regnestykket bag det milliondyre indkøb. 

For første gang i elleve år er Kristendemokraterne, som det eneste borgerlige parti, med i forligskredsen bag den nye finanslovsaftale. Med sin deltagelse har partiet, ifølge formand Isabella Arendt, sikret en midtersøgende finanslov “fyldt med KD-mærkesager”. Fra de andre blå partier hagler kritikken ned. Finansloven er rød, blottet for svar på Danmarks udfordringer og uden spor af borgerlig politik, lyder nogle af de hårde ord. I et interview til Frihedsbrevet fastholder Isabella Arendt dog, at aftalen har klare borgerlige aftryk, og at det også gælder om at lægge mærke til dét, der ikke blev til noget med Kristendemokraterne på vagten. 

Syge børn der venter i et telt eller en skurvogn, imens vintervejret udenfor byder på kulde og sne. Det er lige nu hverdagen på børneakutmodtagelsen på Nordsjællands Hospital, hvor personalemangel, den stigende coronasmitte og mange syge børn har skabt et ekstraordinært pres på stuerne. “Vi er ramt af utroligt mange syge børn. Og så har vi samtidig haft sindssygt mange opsigelser, så vi har slet ikke personale og sygeplejersker nok til at tage os af de syge børn, der kommer ind,” fortæller tillidsrepræsentant Elisabeth Torp Martinsen. 

Fra mandag den 15. november til søndag den 21. november var der omkring 28.000 nye registrerede smittetilfælde i Danmark. Ud af dem ved vi, at Smittestop-appen kun fandt 60 smittede personer. Det viser tal fra Sundhedsministeriet, som Frihedsbrevet har fået tilsendt.  

Frihedsbrevet har talt med Luca Pristed. Han er protestleder blandt sygeplejerskerne, og initiativtager bag aktionen "#Kollektivopsigelse", der har opfordret sundhedspersonalet til masseopsigelser i protest mod sundhedsvæsenets arbejdsforhold. Det blev til et kryptisk interview om at sige op sammen, men uden direkte at kalde det kollektiv opsigelse.