fafafafafa
fafa­fa­fa

Sofie Frøkjær

Sofie Frøkjær Journalist på Fri Politik. Uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet, tidligere journalist på Detektor ved Danmarks Radio.

sofie@frihedsbrevet.dk

Mini­ster blev før ankomst til Fol­ke­mø­det ori­en­te­ret om stats­mi­ni­ste­rens slet­te­de mink-sms’er, men holdt cen­tra­le oplys­nin­ger for sig selv

Folkemødet på Bornholm 2023. Troels Lund Poulsen (V), økonomiminister samt fungerende forsvarsminister.

Da forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) under Folkemødet blev spurgt, om Forsvarets Efterretningstjeneste skulle have lovhjemmel til at genskabe statsministerens slettede mink-sms’er, lød svaret tøvende, at det kunne han ikke svare på endnu. Men det viser sig nu, at det kunne Troels Lund Poulsen faktisk godt svare på. Dagen inden var han nemlig blevet orienteret om, at sms’erne selv med den rette lovhjemmel ikke kunne genskabes. Det oplyser ministeren til Frihedsbrevet.

Eks­per­ter over en kam kal­der Putin mere svæk­ket end nogen­sin­de før – for tid­ligt at døm­me den rus­si­ske præ­si­dent ude, siger lek­tor

Wagner-gruppens oprør mod den russiske hærledelse sluttede, før det endte i konfrontation og militære kampe i Moskva. Men det hæsblæsende døgn har afsløret en russisk præsident, der er mere svækket end nogensinde før. Sådan lyder analysen fra flere danske eksperter, iagttagere og politikere, der er enige om, at weekendens dramatiske begivenheder i Rusland har vist alvorlige sprækker i Putins autoritet og kontrol internt i landet. Vi har spurgt én af disse eksperter, om den russiske statsleder kan komme styrket tilbage fra weekendens hændelser. Ja, lyder svaret. Sagtens.

Dan­mark er langt bag­ef­ter på organ­do­na­tion: 25-åri­ge Mat­hi­as måt­te bede om sin onkel Pal­les ene nyre

Regeringens ambitioner for det danske sundhedsvæsen er tårnhøje. Danmark skal have intet mindre end “verdens bedste sundhedsvæsen”. Men når det kommer til organdonation, er der lang vej til mål. Danmark halter nemlig langt bagefter de lande, vi normalt sammenligner os med. Sidste år blev det kun til 84 donerede organer fra afdøde patienter. Det er det laveste tal siden 2014. Mens regeringen nu ønsker at starte en debat om, hvordan området bedst kan styrkes, venter hundredvis af danskere på et livgivende organ. Blandt dem var indtil for nylig nyrepatient Mathias Schneider. Efter at have ventet forgæves på en nyre fra en donor, bad han sin onkel om hjælp.

Fra top­lob­byist til kli­ma­mi­ni­ster på sam­rå­ds­bæn­ken: Et halvt år i møgs­a­ger­nes tegn

Samråd efter samråd har klimaminister Lars Aagaard (M) måttet stå skoleret og forsvare regeringens klimapolitik, der af oppositionen og grønne organisationer beskyldes for at være fodslæbende. I sidste uge landede der så endnu en dårlig sag på Lars Aagaards skrivebord. Ifølge en ny vurdering fra Klimarådet er Danmark langt længere væk fra klimamålet for 2025, end regeringen giver udtryk for. På Frihedsbrevets spørgsmål, om ministeren anerkender, at regeringen halter efter 2025-målet, siger Lars Aagaard, at det er en “postgang for tidligt at svare på det”. Frihedsbrevet har samlet et overblik over klimaministerens møgsager.

Pro­fes­sor rev­ser kom­mu­ners popu­læ­re kli­ma­til­tag: “Hele ide­en er anal­fa­be­tisk”

Færre skal køre i bil i København, og dem, der gør, skal køre 10 km/t langsommere, når Københavns Kommune sænker farten på næsten alle veje. Her Hillerødmotorvejen/Hareskovvej i Brønshøj. Motorvej. 

Professor i transportøkonomi Mogens Fosgerau har ikke meget tilovers for flere kommuners indførelse af lavere hastighedsgrænser for at mindske kommunernes klimaaftryk. Ja, faktisk ville han foretrække, hvis landets kommuner helt ville opgive at forfølge den slags lokale og ofte meget dyre klimatiltag, og i stedet fokusere på, hvordan kommunerne konkret kan bidrage til at opfylde Danmarks nationale klimamålsætninger.

Mode­ra­ter­ne afvi­ser at mel­de klart ud om auto­ma­tisk organ­do­na­tion: “Det kan gøre mere ska­de end gavn for sagen”

Folketingets afslutningsdebat i Folketingssalen på Christiansborg. Moderaternes Monika Rubin (M).

Regeringspartiet Moderaterne ønsker ikke at melde klart ud, hvor partiet står, når det kommer til spørgsmålet om automatisk organdonation. Ifølge partiets politiske ordfører Monika Rubin kan den slags hurtige politiske udmeldinger være med til at skubbe til polariseringen i debatten og være til “mere skade end gavn for sagen”.

Øst for Sto­re­bælt dør dob­belt så man­ge nyre­sy­ge dan­ske­re, mens de står på ven­te­li­ste, som i hele resten af lan­det: “Det kan gan­ske enkelt ikke være rig­tigt”

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) præsenterer regeringens nye sundhedspakke på et pressemøde i Rigshospitalet i København tirsdag den 23. maj 2023.. (Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix)

Bliver man som dansker alvorligt syg med en nyresygdom, skal man ikke ønske sig at bo øst for Storebælt. For her er ventetiden på en nyretransplantation cirka dobbelt så lang som i resten af landet, viser en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen. Den lange ventetid kan i sidste ende blive et spørgsmål om liv eller død. De seneste fem år var der således 57 patienter i Region Hovedstaden, der døde, mens de ventede på en nyre. Det svarer til cirka halvdelen af samtlige dødsfald blandt alle landets nyrepatienter på venteliste i perioden. Til Frihedsbrevet siger sundhedsminister Sophie Løhde (V), at den længere ventetid i Østdanmark “ganske enkelt ikke kan være rigtigt”. Ministeren har dog ingen ny løsning på problemet.

Uden­land­ske eks­per­ter er ikke i tvivl: Met­te Fre­de­rik­sen er et “varmt” bud på NATOs næste gene­ral­se­kre­tær

Hun er kvinde. Hun er europæer. Hun er mindst hadet af de andre statsledere, og så forholder hun sig moderat til flere af de emner, som ellers kunne splitte alliancen ad. Der er ingen tvivl om, at Mette Frederiksen er en “reel” kandidat til posten som NATOs næste generalsekretær og også bliver anset sådan på den internationale scene. Det er i hvert fald vurderingen fra flere internationale eksperter, som Frihedsbrevet har talt med om statsministerens chancer for at lande det prestigefyldte topjob.

På 13 år har Finans­mi­ni­ste­ri­et under­vur­de­ret statskas­sens over­skud med 700 mil­li­ar­der kro­ner: “Det bør kal­de på selvransa­gel­se”

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), Finansminister Nicolai Wammen (S) (billedet) og Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) præsenterer regeringens finanslovsforslag på et pressemøde i Rentekammeret i Finansministeriet.

I alle år siden 2010 har Finansministeriet undervurderet statskassens overskud med i gennemsnit 2,5 procent af BNP om året. Det viser en ny analyse fra de økonomiske vismænd. Omsat til kroner og øre giver det et samlet fejlskøn over den offentlige saldo på omkring 700 milliarder kroner. Ifølge flere økonomer bør tallet kalde på selvransagelse i Finansministeriet. Men spørger man finansminister Nicolai Wammen (S), hæfter han sig ved, at “vismændene vurderer, at de offentlige finanser er sunde”.

35 mil­li­ar­der for­bi ski­ven om året: Che­fø­ko­nom kri­ti­se­rer Finans­mi­ni­ste­ri­et for at reg­ne “12 sto­re bede­da­ge” for­kert

Fagbevægelsens demonstration "Bevar store bededag" på Christiansborg Slotsplads i København søndag den 5. februar 2023.. (Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix)

År efter år efter år … efter år bliver finanslovens “kongetal”, den såkaldte strukturelle saldo, skudt under målet af Finansministeriet. Således har ministeriet i alle år fra 2017 til 2022 været nødt til at opjustere tallet med i gennemsnit 1,3 procent af BNP om året svarende til 35 milliarder kroner årligt – eller gevinsten fra afskaffelsen af 12 store bededage. Ifølge cheføkonom hos 3F Frederik Imer Pedersen bør den “systematiske undervurdering” af statens finanser give anledning til at revidere Finansministeriets regnemodeller.