Sofie Frøkjær

I denne uge skiftede Sofie Carsten Nielsen sin plads i Folketinget ud med en nyoprettet stilling i Dansk Industri med den mundrette titel EU Bio Project Director. Den tidligere politiske leder i Radikale Venstre er dermed den seneste i rækken af politikere, som de senere år i stor stil har skiftet livet i Folketinget ud med et job i det private erhvervsliv – oftest som en del af en lobbyorganisation. Vi har samlet nogle af de mange tilfælde, hvor politikere har taget turen gennem svingdøren.

Siden januar sidste år har indsatsen for smitteopsporing af coronavirus kostet over 350 millioner skattekroner, oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed til Frihedsbrevet. Tallet kommer som et chok for en professor i sundhedsøkonomi og tidligere medlem af regeringens corona-ekspertgruppe, der håber, at Rigsrevisionen vil gå ind i sagen.

Man skulle tro, at det seneste års udgifter til regeringens lukkede Smittestop-app ville ramme et rundt nul eftersom appen ikke har været i brug siden marts sidste år. Men det er ikke tilfældet. I tiden der er gået, siden Smittestop-appen officielt blev erklæret for lukket og slukket, har appen fortsat kostet skatteborgerne penge – i alt over én million skattekroner. Fra den 1. april er den lukkede app så definitivt lukket.

Sidste år modtog fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsens (V) valgkreds i Hedensted donationer fra tre forskellige virksomheder med helt samme adresse. Alle virksomhederne har forbindelse til minkformand Tage Pedersens familiedynasti, og Venstre har derfor indberettet donationerne til Region Midtjylland. Beløbene er hver for sig lige under beløbsgrænsen for offentliggørelse af donoren, men minkformanden afviser, at han har forsøgt at lave den såkaldte Britt Bager-finte.

I flere tilfælde har myndighederne givet grønt lys til, at tidligere ansatte i minkerhvervet kunne få skatteyderbetalt én af landets absolut dyreste uddannelser – nemlig uddannelsen til helikopterpilot. Pilotuddannelserne til henholdsvis 1,25 og 4,7 millioner kroner blev aldrig påbegyndt, men efter Frihedsbrevet er gået ind i sagen, vil landets beskæftigelsesminister Ane Halsbo Jørgensen (S) nu sætte en stopper for den milliondyre uddannelseshjælp. Med et nyt lovforslag foreslår ministeren, at der fremover skal gælde et prisloft på 600.000 kroner på statens tilskud til efteruddannelse af ansatte i mink- og følgeerhverv.

Adskillige udvalg, kommissioner og eksperter har de senere år anbefalet en lempelse af den stærkt kritiserede offentlighedslov, men skiftende regeringer har intet gjort. Nu anbefaler også det såkaldte Dybvad-udvalg en revidering af loven. Det får dog ikke den nye SVM-regering til at skride til handling. Først skal der nemlig nedsættes endnu et udvalg, som endnu engang skal granske loven. I mellemtiden vil kun Venstre sige ja til lempelser af loven.

Tre måneder efter regeringen trådte til, er ingen af de mange ekspertgrupper, kommissioner og partnerskaber, som regeringen varslede, blevet til noget. Det viser en kortlægning, som Frihedsbrevet har foretaget. Ifølge kritikere viser det, at SVM-regeringen har parkeret nogle af de sværeste beslutninger, der er mest intern uenighed om, i regulære syltekrukker. Regeringen afviser.

I dag står folketingsmedlem for Liberal Alliance Ole Birk Olesen uden for regeringsapparatets indre arbejdsgange. Men for få år siden var det ham, der svingede taktstokken som transportminister under den tidligere VLAK-regering. I tiden der er gået, er der sket en “uheldig politisering af embedsværket”, som har taget fart under Mette Frederiksens regering, mener Ole Birk Olesen. Og i sidste uge fik han efter eget udsagn så også “Dybvad-udvalgets ord for det”. Men den vurdering står for politikerens egen regning, viser en gennemgang af den mere end 480 sider lange rapport.

Enhedslisten er blandt de fem partier, der mener, at det er afgørende vigtigt, at samtlige landets folketingsmedlemmer møder fysisk op i Folketingssalen senere i dag og stemmer om store bededags fremtid. Det er på trods af, at manøvren med al sandsynlighed ingen forskel gør for udfaldet af afstemningen. Ifølge Enhedslistens gruppeformand, Peder Hvelplund, er der tale om en “principiel og afgørende” sag, som det i respekt for vælgerne – og historiebøgerne – er vigtigt at få sat afsendere på. Han afviser, at der tale om en symbolpolitisk handling.

Den vigtigste forandring, der er sket siden den 24. februar 2022, er, at vi har fået et nyt Europakort. Ét hvor det er fuldstændig ukontroversielt at regne Ukraine med i det europæiske fællesskab – og sådan har det ikke altid været. “Nu diskuterer vi jo pludselig et EU med 36 lande,” siger direktør for Tænketanken Europa, Lykke Friis. På årsdagen, hvor Rusland invaderede nabolandet Ukraine, gæster hun Frihedsbrevets podcast Fri Ukraine.