fafafafafa
fafa­fa­fa

Sofie Frøkjær

Sofie Frøkjær Journalist på Fri Politik. Uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet, tidligere journalist på Detektor ved Danmarks Radio.

sofie@frihedsbrevet.dk

Ruder­s­dal Kom­mu­ne spa­rer 2.000 kro­ner på ikke at have lys i to jule­træ­er, som kom­mu­nen har brugt 126.000 kro­ner på

I Rudersdal Kommune har de fundet på en smart løsning til at tænde lys i kommunens traditionelle juletræer, i en tid hvor energi- og forsyningskrisen kradser. Med opsætningen af to el-generende cykler kan borgerne manuelt tænde lys i juletræernes stjerne, der ellers står slukket det meste af døgnets 24 timer. Der er bare én lille hage ved Rudersdals kreative tiltag. Cyklerne koster kommunen tusindvis af skattekroner i ekstra udgifter til julebelysningen og bidrager ikke med besparelser på elregningen.

Sop­hie Løh­de slu­ger egne ord efter løf­te­brud i minksag: “Ven­stre er ikke et ulti­ma­tivt par­ti”

Før Sophie Løhde (V) tiltrådte posten som landets nye indenrigs- og sundhedsminister, var hun politisk ordfører for Venstre og i den rolle én af de absolut hårdeste kritikere af den forrige regerings håndtering af minksagen. I kradse vendinger har Sophie Løhde beskyldt den socialdemokratiske regering og i særdeleshed statsminister Mette Frederiksen for “magtfuldkommenhed”, for at kaste “mørke skygger over retsstaten” og for at forsøge at “købe” Radikale Venstre og SF med ministerbiler mod at undgå en uvildig juridisk vurdering af minksagen. På dagen hvor Sophie Løhde gik fra at være politisk ordfører i Venstre til minister i den nye SVM-regering konfronterede Frihedsbrevet hende med sine egne tidligere så kritiske udsagn.

Elle­mann kon­fron­te­ret med par­ti­fæl­lers søn­der­lem­men­de kri­tik af minksa­gen: “Rets­sta­ten står. Sta­dig­væk”

Der blev ikke lagt fingre imellem, da Venstre før valget kritiserede de røde partier og Radikale Venstre for at trække støtten til en uvildig advokatvurdering af det retlige ansvar i minksagen. Det var intet mindre end en skandale for både demokratiet og retsstaten, mente flere af partiets fremtrædende folketingsmedlemmer. Én af dem, der især pressede på for en advokatvurdering, er folketingsmedlem for Venstre, Morten Dahlin. Han mente, at det var selve “kernen i vores retsstat”, der her var på spil. Frihedsbrevet har flere gange i ugens løb forsøgt at få Morten Dahlin i tale om sin egen og Venstres kovending. Men uden held. Torsdag fik Frihedsbrevet så mulighed for at konfrontere Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen med sin partifælles tidligere så kritiske spørgsmål i minksagen.

Lars Løk­ke vil­le have “hver­da­gens eks­per­ter” i Fol­ke­tin­get – men kun én var god nok til hans mini­ster­hold

Moderaterne er et særligt politisk projekt, for modsat så mange andre af sin slags er det ikke hovedsageligt befolket af karrierepolitikere. Sådan har fortællingen i hvert fald lydt fra partiformand og stifter Lars Løkke Rasmussen, som har lagt vægt på, at der er store gevinster ved at lukke “hverdagens eksperter” ind i det politiske maskinrum. Da det torsdag kom til at sætte Moderaternes fem mand store ministerhold, så Løkke sig alligevel nødsaget til at hente to eksterne ind som ministre i skikkelse af en garvet politiker og en mangeårig toplobbyist, der færdes hjemmevant i politik.

Top­skat, mink og Rwan­da: Her er de kame­ler, som Fre­de­rik­sen, Elle­mann og Løk­ke måt­te slu­ge på vej­en til en SVM-rege­ring

Da staten Danmark i 2019 købte den udtjente cirkus-kamel Ali, var det muligvis et forvarsel om, hvad der ville ske en kold decemberdag i et tilstødende lokale til statsministerens embedsbolig Marienborg. Her kunne Mette Frederiksen, Jakob-Ellemann Jensen og Lars Løkke Rasmussen onsdag præsentere Danmarks nye SVM-regering. Tre partier, tre forskellige partiprogrammer og tre vidt forskellige partiformænd. Så skal der sluges kameler for at få puslespillet til at gå op – og det er blevet til nogle store af slagsen. Frihedsbrevet har samlet et overblik over nogle af de største kameler, der måtte tygges og synkes, på vejen til en bred regering hen over midten.

Stor gen­nem­gang af gigan­tisk løf­te­brud: Mindst 61 gan­ge love­de Ven­stre og Mode­ra­ter­ne en advo­kat­vur­de­ring

Folketingets Âbningsdebat. Statsminister Mette Frederiksen fra Socialdemokratiet taler med Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen.

Mindst 61 gange de seneste måneder har Venstre og Moderaterne lovet vælgerne, at en stemme på dem var en stemme på en advokatvurdering af minkskandalen. Det viser Frihedsbrevets gennemgang af de to partiers politikeres udtalelser i medierne og på sociale medier, som udstiller det massive løftebrud, partierne har begået ved at droppe den advokatvurdering, som de har meldt ud de seneste dage. Ud over de 61 lovninger i artikler, udsendelser og radioklip viser en gennemgang af TV 2’s kandidattest, at stort set alle kandidater i Venstre og Moderaterne i klare vendinger bakkede op om en advokatvurdering af Mette Frederiksens rolle i minksagen.

Portræt af tid­li­ge­re borg­me­ster i Ruder­s­dal Kom­mu­ne koster kom­mu­ne­kas­sen 250.000 kro­ner

Borgmester i Rudersdal Kommune, Jens Ive, ved Rådhuset i Holte, mandag den 27. september 2021.

En kvart million. Så mange penge kommer det til at koste Rudersdal Kommune at få portrætteret kommunens tidligere borgmester Jens Ive (V). Det står klart, efter kommunens økonomiudvalg i dag har godkendt direktionens indstilling til portrættets budget på 250.000 kroner. Det er 100.000 kroner dyrere end kommunens seneste borgmesterportræt. Borgmesterportrættet har de seneste dage været genstand for stor debat. I flere lokale Facebook-grupper er det således blevet heftigt diskuteret, om 250.000 kroner til et portræt er rimelig brug af skatteydernes penge.

Alter­na­ti­vets ledel­se er gået i fly­ver­skjul efter sag om kli­ma­ord­fø­rers rej­ser: Næg­ter at sva­re på, hvor­dan par­tiets rej­sepo­li­tik ser ud

Partiets nyvalgte klimaordfører, den klimapolitiske forsker Theresa Scavenius, er midtpunkt i en ophedet offentlig debat. Det er sket efter udgivelsen af en artikel i Frihedsbrevet, hvor det kom frem, at hun har fløjet 24 gange på fem år i arbejdsregi, mens hun privat flyver “et par gange om året”. Selv har hun i adskillige interviews efterfølgende med både Berlingske, Politiken, TV 2 og DR afvist, at hun som politiker har et moralsk ansvar for at gå forrest. Ledelsen i Alternativet er derimod tavse og afviser at stille op til interview. Siden begyndelsen af denne uge har vi således forsøgt at få svar på, hvordan partiets egen interne rejsepolitik ser ud. Tidligere har partiet ved flere lejligheder i klimaets navn søgt at gennemføre strikse retningslinjer for offentligt ansattes rejser, men hvordan mener partiet, at deres egne folkevalgte, herunder Scavenius, skal agere, når de skal rundt i ind- og udland? Intet svar. Senest har vi også forsøgt at finde ud af, hvordan politisk leder Franciska Rosenkilde ser på sagen. Mener hun ligesom Theresa Scavenius, at man som klimaordfører i Danmarks grønneste parti ikke har et særligt ansvar for at gå forrest for at løse klimakrisen? Heller intet svar.

Topem­beds­mand slip­per for disci­pli­nær­sag efter nyt direk­tørjob i Esb­jerg, men borg­me­ster for­sva­rer ansæt­tel­sen: “Han har taget ansvar”

(ARKIV) Henrik Studsgaard, daværende departementschef i Miljø- og Fødevareministeriet, ankommer til sin afhøring, da Minkkommissionen holder genafhøringer ved Retten på Frederiksberg, fredag den 8. april 2022. Departementschef i Miljøministeriet Henrik Studsgaard fritages fra tjeneste for sin rolle i minksagen. Det meddeler Miljøministeriet onsdag på sin hjemmeside. Det skriver Ritzau, onsdag den 24. august 2022.. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)

Den hjemsendte og nu forhenværende departementschef i Miljøministeriet, Henrik Studsgaard, har landet et nyt topjob. Fra årsskiftet sætter han sig nemlig i stolen som direktør i Miljø- og Teknikforvaltningen i Esbjerg Kommune. Henrik Studsgaard fik i Minkkommissionens beretning voldsom kritik for sin ageren i det forløb, hvor regeringen uden lovhjemmel beordrede alle mink aflivet. Kritikken førte til, at Studsgaard i sensommeren blev fritaget for tjeneste, mens en disciplinærsag med et tjenstligt forhør blev indledt mod ham for at afgøre konsekvenserne af hans forseelser. Mens sagen endnu pågår, har departementschefen nu valgt at søge nye græsgange i det vestjyske. Et sporskifte, der betyder, at sagen må droppes, før der er truffet afgørelse.

Lars Løk­kes kreds­for­mand er en del af magt­fuld land­brugs­lo­b­by – nu erklæ­rer han sig uenig i Mode­ra­ter­nes kli­ma­po­li­tik

FV22: Moderaterne med Lars Løkke Rasmussen, Henrik Frandsen, Ellen Emilie og Jakob Engel-Schmidt præsenterer deres klimapolitik på Gorilla i Kødbyen. København onsdag den 26 oktober 2022. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Fremtrædende skikkelser i Moderaterne har eller har haft centrale poster i den magtfulde landbrugslobby i Landbrug & Fødevarer, mens folketingsmedlem Jeppe Søe har holdt peptalks for medlemmerne af organisationen Bæredygtigt Landbrug. Begge organisationer er indædte modstandere af CO2-afgift for hele landbruget. Moderaternes holdning på området var i begyndelsen lettere vævende. Først gav partiet udtryk for, at man blot ville beskatte en meget lille del af landbrugets udledninger, men med mindre end en uge til valget var der så nye toner. Nu skulle der alligevel indføres en klimaafgift på hele erhvervets udledning, lød det. Kovendingen er ikke gået ubemærket hen i partiformandens bagland, viser det sig nu. I et interview med Frihedsbrevet erklærer godsejer Poul Henrik Prahl, der er Lars Løkke Rasmussens egen kredsformand, sig således lodret uenig i partiets landbrugspolitik. Udover selv at være landmand er han også medlem af Landbrug & Fødevares primærbestyrelse.