Sofie Frøkjær

Den kendte sognepræst og tidligere regionspolitiker Flemming Pless tog sin afsked med folkekirken, netop som en årelang krænkelsessag mod ham nærmede sig sin afslutning. Fratrædelsen havde intet med anklagerne mod ham at gøre, forklarede Flemming Pless. Tværtimod havde han længe haft et ønske om at prøve noget nyt. Nu løfter sognepræsten så sløret for, hvad dette nye andet indebærer. Når Flemming Pless ved udgangen af december forlader sit embede, bliver han nemlig tovholder på en samtalegruppe om “skilsmisse og tab”. Det annoncerer han i et opslag på Facebook, hvor han underskriver sig “cand.theol og præst emeritus Flemming Pless”. Flemming Pless ønsker fortsat ikke at kommentere anklagerne om krænkende adfærd, som flere kvinder har rejst mod ham.

Den nyudnævnte klimaordfører i Alternativet, klimaforskeren Theresa Scavenius, har i klare vendinger argumenteret for, at der bør indføres en særlig CO2-rationering, så man kun i begrænset omfang kan forbruge klimabelastende varer som kød, tøj og flyrejser. Alt sammen for at sikre en mere ligelig fordeling af goderne. Sådan skrev Scavenius i Politiken i 2021, da hun stiftede partiet Momentum, som nu er indlemmet i Alternativet. Selv har Theresa Scavenius dog ikke holdt sig tilbage med flyrejserne. Frihedsbrevet har fået aktindsigt i klimaordførerens tjenesterejser ved Aalborg Universitet, hvor hun er ansat som lektor og klimapolitisk forsker. Bilagene viser, at Theresa Scavenius siden 2017 i arbejdsregi har fløjet i alt 24 gange. Flyveturene har primært været mellem København og Aalborg, mens der også er rejser til og fra Bruxelles, Wien og Bornholm.

I midten af juni havde Mette Frederiksen inviteret den tidligere Venstre-politiker Søren Pind med i sin podcast Statsministeren Spørger, hvor statsministeren fik gjort sig bemærket med en harsk kritik af danske medier. En kritik, som Pind om nogen også har gjort sig til bannerfører for. Omkring to måneder senere var Søren Pind så udpeget til formand for den nu tidligere regerings såkaldte medieansvarsudvalg, som skal undersøge mediernes ansvar. Ifølge Jacob Mchangama, jurist og direktør i tænketanken Justitia, er forløbet iøjnefaldende. “Det er bemærkelsesværdigt, at Pind og Frederiksen har diskuteret det her sammen på Folkemødet kort inden nedsættelsen af udvalget og er meget på samme linje,” siger han.

Hvis der var øjeblikke af tvivl og mismod, lod Frie Grønnes partileder Sikandar Siddique det aldrig skinne igennem under valgkampen. Tværtimod gentog han igen og igen, at han var “fuldstændig overbevist” om, at partiet så “absolut” ville brage ind i Folketinget. Ikke engang de dystre meningsmålinger, der fra start til slut sendte Frie Grønne langt under spærregrænsen, kunne få partilederen til at ryste på hånden. Målingerne troede han nemlig ikke på. Men meningsmålingerne tog ikke fejl. De ramte tværtom ret præcist, lyder konklusionen fra flere eksperter, der nu skyder tilbage på Frie Grønnes vedholdende kritik.

Kaos kommer i mange former. Lidt før klokken et i nat stod det klart, at rød blok kan mønstre et flertal, uden at skulle skelne til Lars Løkke Rasmussen, som indtil allersidste øjeblik stod til at blive kongemager med de afgørende mandater i hånden. Men hvad så nu? Selvom det rene, røde flertal jo umiddelbart kunne varsle kort proces og hurtig dannelse af en ny regering, kan det hele ende langt mere kaotisk, end det måske umiddelbart syner. Mette Frederiksen gik til valg med det erklærede mål at indgå en bred regering henover midten, og de kommende dage vil vise, om hun rent faktisk mener det. Rækker hun ud til Venstre og Konservative, som på forhånd har afvist hendes frieri, og hvad siger de? Eller har hun tænkt sig at lokke Lars Løkke Rasmussen med ombord? Uanset hvilken vej, Mette Frederiksen vælger, kan det blive kaotisk.

Talte udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) mod bedre vidende, da han i et interview med Frihedsbrevet den 13. oktober blankt afviste, at regeringen “på nogen måde” har fået vurderet menneskerettighedssituationen i Rwanda? Spørgsmålet rejser sig nu, efter en række dokumenter, som relaterer sig til regeringens omdiskuterede plan om at sende asylansøgere til Rwanda, har set dagens lys. Jyllands-Posten kunne mandag afsløre, at der internt i regeringen er blevet udarbejdet dokumenter, som netop beskriver krænkelser af menneskerettighederne i Rwanda. Blandt andet beskriver en intern analyse fra juni 2021 -– altså mere end et år inden Kaare Dybvad Beks udtalelser til Frihedsbrevet den 13. oktober – en række dybt alvorlige forhold.

Da Britt Bager for syv år siden modtog en anonym donation på 100.000 kroner fra fem forskellige virksomheder, delvist ejet af samme selskabsejer, havde hun forinden rådført sig med Venstres Hovedorganisation. Det fortæller den nu Konservative politiker i et interview med Frihedsbrevet. Ifølge Bager henvendte hun sig dengang til partiets hovedorganisation for at få forklaret reglerne for privat partistøtte. Anledningen var et tilbud fra en bekendt, der ønskede at støtte hendes valgkamp økonomisk.

Spørgsmålet synes i al sin enkelthed let at besvare: Er der behov for at ændre reglerne, som regulerer pengestrømmene i dansk politik? Men intet er tilsyneladende så simpelt, som det ser ud. I hvert fald ikke i hverken Socialdemokratiet og Venstre, de to gamle magtpartier, som vægrer sig voldsomt ved at skulle forholde sig til spørgsmålet om de nuværende regler, som igen er højaktuelt. I en artikelserie har Frihedsbrevet via en række skjulte optagelser afsløret, at et bredt udsnit af partierne er klar til systematisk at omgå reglerne for at få fat i en hemmelig donation. Godt nok svarer en række af selvsamme partier fra begge fløje, at reglerne nu skal ændres efter de seneste afsløringer, men i Venstre og Socialdemokratiet – som har de afgørende stemmer, hvis en ændring reelt skal have gang på jord – er tavsheden larmende.

Med et ønske om at hjælpe trængte danskere allerede i år, foreslår Dansk Folkeparti som en del af udspillet “En hjælpende hånd NU” at halvere momsen på fødevarer fra 25 procent til 12,5 procent. Det vil ifølge partiets beregninger spare en familie for over 6.000 kroner om året. Direkte adspurgt, om forslaget hjælper danskerne med at betale aftensmaden i år, lyder svaret fra Morten Messerschmidt, at det “bestemt er målet”, som, han “mener”, er realistisk. Dermed udtaler partilederen sig i strid med ikke bare Skatteministeriet og flere eksperter på området, men også sin egen politiske ordfører René Christensen. I et interview med DR har han tidligere erkendt, at forslaget vil tage mere end 12 måneder at gennemføre.

Det var fis og ballade, da spidskandidat for Moderaterne i København, Jon Stephensen, takkede ja til at modtage en hemmelig donation. Glæden lød ellers oprigtigt stor, da den tidligere bedrageridømte erhvervsmand Mads Dinesen henvendte sig til den tidligere teaterdirektør med et tilbud om at donere 50.000 kroner – under krav om anonymitet. “Hold da op, det er jeg sgu taknemmelig for. Det kommer på et tørt sted,” siger Jon Stephensen på Frihedsbrevets skjulte optagelser, hvor man også kan høre ham garantere, at overførslen forbliver anonym.