Sofie Frøkjær

De har tilsyneladende udført et nøje gennemtænkt plot hos Konservative i Aalborg, da de blev tilbudt en gavmild donation til deres valgkamp. I hvert fald hvis man skal tro deres egen forklaring på en skjult optagelse, hvor kredsformand Thomas Nielsen vejleder den tidligere bedrageridømte erhvervsmand Mads Grønlund Dinesen i, hvordan han kan holde en donation på 50.000 kroner hemmelig. Rådgivningen fra Thomas Nielsen lød, at Mads Grønlund Dinesen kunne benytte sig af den såkaldte “Britt Bager-finte”, hvor én og samme virksomhedsejer kan donere fra flere forskellige CVR-numre, som alle holder sig under grænsen for, hvornår navnet skal oplyses. Kort efter modtog Mads Dinesen en SMS fra kredsformanden med et kontonummer og et “ok” til at overføre fra forskellige CVR-numre for at holde donationen anonym. Men det hele var åbenbart en snedig fælde, som Konservative lagde ud for Mads Dinesen. For i virkeligheden var det de to partifæller, der narrede Mads Grønlund Dinesen – ikke omvendt. Sådan lyder den overraskende forklaring fra både Thomas Nielsen og Jakob Axel Nielsen, da Frihedsbrevet konfronterer dem med optagelsen.

Radikale Venstre føjes nu til listen over partier, hvor der vejledes i at omgå reglerne for partistøtte, så selv store donationer kan holdes hemmelige for offentligheden. Radikale Venstres lokalforening i Rudersdal Kommune kender til “Britt Bager-finten”, viser en skjult optagelse, hvor en frivillig partimedarbejder med ansvar for donationer selv bringer metoden på banen. Det sker, da den tidligere bedrageridømte erhvervsmand Mads Grønlund Dinesen på Frihedsbrevets foranledning fingerer, at han vil donere 50.000 kroner anonymt til tidligere udenrigsminister Martin Lidegaards kampagne. En anden metode, som partimedarbejderen bringer på banen, går ud på, at mindre donationer kan spredes ud på flere kandidater.

Udadtil har den konservative politiker og forhenværende børne- og socialminister Mai Mercado meldt sig klar til at ændre reglerne for partistøtte. For de nuværende regler åbner nemlig for, at én person kan donere flere mindre beløb til samme politiker og omgå reglerne. Sådan lød analysen i hvert fald fra Mai Mercado i 2021 i et interview med Politiken. Nu viser det sig, at kassereren i Konservatives vælgerforening i Odense detaljeret vejleder virksomhedsejeren Mads Grønlund Dinesen i, hvordan han kan lave netop “Britt Bager-finten” for at overføre 50.000 kroner anonymt til Mai Mercados valgkamp.

Med hele to uger til valgdagen har partierne allerede brugt flere penge på annoncer på sociale medier, end de brugte under hele sidste folketingsvalg i 2019. Det viser Frihedsbrevets gennemgang af data fra tech-giganten Meta, der blandt andet står bag Facebook. Fra den 1. april 2019 og frem til valgdagen den 5. juni 2019 brugte partierne cirka 3,1 millioner kroner i alt på at annoncere på Facebook og Instagram. Men allerede nu er det beløb overskredet. Partierne har siden den 15. august sat annoncer i gang på disse platforme for cirka 3,3 millioner kroner. At niveauet for 2019 allerede er nået skyldes primært Liberal Alliance. Ved sidste folketingsvalg brugte det borgerlige parti omkring 160.000 kroner på Facebook-annoncer, men ved dette valg har partiet allerede sat annoncer i søen for cirka 1,4 millioner kroner.

Vi befinder os i en selvmorderisk kamp med naturen, som kan sende civilisationen ud over afgrunden, hvis ikke vi handler nu. Klimaet accepterer ikke kompromiser. Status quo er ingen løsning. De mørke prognoser stammer fra partiet Frie Grønne, landets ifølge dem selv mest ambitiøse og “kompromisløse” klimaparti. Et vælgerarrangement i et marmorpalads på Vestegnen fortæller dog en anden side af historien om partiet og dets stifter, Sikandar Siddique. For mens partiet bedyrer, at klimakampen bør være førsteprioritet for alle politikere, synes der også at foregå en lige så indædt kamp for at mobilisere etniske minoritetsstemmmer. En kamp, som går gennem en os-og-dem-retorik, og som i høj grad handler om de etablerede partiers “dæmonisering” af netop denne befolkningsgruppe. Frihedsbrevet tog forbi arrangementet i Taastrup.

Det bekymrer ikke udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek, at der nu er flere socialdemokrater, der ytrer kritik af regeringens plan om et modtagecenter i Rwanda. Det bekymrer ham heller ikke, at der er flere S-kandidater, der i mediernes kandidattest tøver med at erklære sig enige i regeringens planer. Tværtimod afviser Kaare Dybvad Bek, at det skulle vidne om større uro på bagsmækken.

Socialdemokratiets interne støtte til regeringens storstilede Rwanda-planer ser ud til at slå sprækker. I Jyllands-Posten har flere S-kandidater de seneste dage udtrykt skepsis og bekymring over projektet. Nu føjes der endnu flere kandidater til listen over socialdemokrater, der ikke bakker op om regeringens egen politik. Det viser en gennemgang af besvarelserne i DR’s kandidattest, som Frihedsbrevet har foretaget. Ud af i alt 83 socialdemokrater, der har svaret på testen, er det knap hver femte, der ikke erklærer sig enig i, at asylansøgere bør sendes til et land uden for EU, som “f.eks. Rwanda” – et af regeringens helt store prestigeprojekter.

Venstres kulturordfører Jan E. Jørgensen mener, at Socialdemokratiet skylder danskerne klart svar på, hvordan man fra officiel hånd vil håndtere herrernes fodbold-VM i Qatar. Men spørger man Jan E. Jørgensen selv, om han og Venstre har en færdig plan klar, skulle partiet vinde regeringsmagten ved det kommende folketingsvalg, er svaret nej. Det afhænger af, hvor meget “ballade” det kan “lade sig gøre” at mønstre ved politisk deltagelse. Hvordan det skal ske, har Jan E. Jørgensen og Venstre ikke besluttet endnu.

På valgkampens første dag melder Inger Støjberg nu ud, at hun får “svært ved” at indtræde i en regering, hvor Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen “sidder for bordenden”. Det siger Danmarksdemokraternes formand onsdag eftermiddag, hvor hun pludselig dukkede op til Det Konservative Folkepartis pressemøde på Højbro Plads i København. Øjensynligt for at ønske partiets formand og statsministerkandidat Søren Pape Poulsen en god valgkamp.

Sagen, hvor fem kvinder beskylder Flemming Pless for at udnytte sin position som præst til at opføre sig krænkende over for dem, blev i sidste uge indstillet uden afgørelse, efter den mangeårige sognepræst valgte at tage sin afsked med folkekirken. Flemming Pless sagde i den forbindelse til Frihedsbrevet, at han ikke kan eller må udtale sig om den påtænkte afgørelse i sagen, uden derved at overtræde tjenestemandsloven. Men den forklaring holder altså ikke, hvis man skal tro Medarbejder- og kompetencestyrelsens jurister.