Christian Stemann

Stjernens Studiefond gav i 2010 et ulovligt lån til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) på 50.000 kroner. Nu skal fonden undersøges af tilsynsmyndigheden Civilstyrelsen. Det oplyser styrelsen til Frihedsbrevet. Meldingen kommer, efter Frihedsbrevet søndag kunne beskrive, at Peter Hummelgaard selv sad i bestyrelsen i Stjernens Studiefond, da selvsamme fond bevilgede ham lånet.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) sad i bestyrelsen for Stjernens Studiefond, mens selvsamme fond og bestyrelse bevilgede ham et rentefrit studielån på 50.000 kroner. Derfor var lånet ulovligt, erkender Stjernens Studiefond nu overfor Frihedsbrevet. Både fonden og Peter Hummelgaard har ellers i den forgangne uge påpeget, at alle regler blev fulgt til punkt og prikke, fordi beskæftigelsesministeren “naturligvis” var erklæret inhabil, da bestyrelsen skulle behandle hans låneansøgning tilbage i 2010. Først efter en stribe spørgsmål om lovligheden fra Frihedsbrevet, erkender fonden nu, at lånet var ulovligt.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har ganske klare holdninger til, at nyuddannede med studiegæld skal få betalt deres lån tilbage i rette tid. Ministeren har således harcelleret mod misligholdt SU-gæld, som årligt koster statskassen adskillige millioner kroner i tabte indtægter, og han har også talt varmt for at brugen af inkassofirmaer til at inddrive gælden fra udenlandske SU-skyldnere. Peter Hummelgaard havde dog også svært ved at betale sin egen studiegæld. Ifølge Frihedsbrevets oplysninger fik Peter Hummelgaard i 2010 et større rentefrit lån fra Stjernens Studiefond – en særlig fond, der støtter unge, som er fagligt aktive eller en del af DSU, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. Lånet på 50.000 kroner skulle tilbagebetales, da Peter Hummelgaard blev færdiguddannet som jurist i 2012, eller når han fik job, som det fremgår af betingelserne på fondens hjemmeside. Alligevel måtte fonden flere gange og gennem en længere periode rykke Peter Hummelgaard for at få ham til betale sin gæld.

Socialdemokratiets lille lokalafdeling i Bispebjerg med base i Københavns Nordvestkvarter er tilsyneladende befolket af en flok handlekraftige partisoldater. I hvert fald besluttede lokalafdelingen helt på egen hånd, at kredsens kandidat under folketingsvalgene i både 2015 og 2019 skulle være såkaldte skyggekandidater for Peter Hummelgaard (S). Sådan udlægger den nuværende beskæftigelsesminister i dag teksten. Meldingen fra Peter Hummelgaard kommer, efter Frihedsbrevet mandag afdækkede, at ministeren under de to forudgående folketingsvalg benyttede sig af skyggekandidater. En omdiskuteret fremgangsmåde, hvor mindre profilerede kandidater på papiret stiller op til Folketinget, men reelt fører skjult valgkamp for en mere prominent partifælle.

Under de seneste to folketingsvalg har beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) benyttet sig af såkaldte skyggekandidater i andre valgkredse end sin egen for at øge sine chancer for at få en plads i Folketinget. Kandidaterne var på papiret stillet op til Folketinget, men de havde i virkeligheden intet ønske om at blive valgt ind. I stedet førte de fuldtonet valgkamp for Peter Hummelgaard, som dermed kunne fiske flere stemmer i andre valgkredse end sin egen. Det fortæller to af skyggekandidaterne til Frihedsbrevet, som også erkender, at fremgangsmåden var i strid med de interne regler i Socialdemokratiet.

I en kamp for at holde et projekt benævnt som UnFoLD i live – og dermed udsigten til de resterende offentlige millioner – har Sahra-Josephine Hjorth og selskabet CanopyLAB være på jagt efter nye partnere i projektet. Her foreslår Sahra-Josephine Hjorth at udskifte UCN Nordjylland med det amerikanske eliteuniversitet Georgetown University. Aalborg Universitet skal udskiftes med verdens måske mest kendte universitet, Harvard. Problemet er bare, at flere af de nye samarbejdspartnere aldrig har hørt om hverken projektet eller CanopyLAB.

Den selvudnævnte ildsjæl og velfærdsdirektør Mette Gadegaard jagtede ansatte til sin koncern af offentligt finansierede behandlingstilbud i Herstedvester Fængsel. Som Frihedsbrevet tidligere har beskrevet, mistede Gadegaard en milliondyr behandlingsopgave i fængslet finansieret af skattekroner, efter hun udviste "personlig interesse" i indsatte. Nu kan Frihedsbrevet så afsløre, at hun brugte sin privilegerede adgang i Herstedvester til at ansætte en af de indsatte, så snart vedkommende havde afsonet en dom for incest.

Sagen mod tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) om landsforræderi begyndte i toppen af Politiets Efterretningstjeneste (PET) – nærmere bestemt hos tjenestens juridiske chef, som rangerer lige under PET-chef Finn Borch Andersen. Indtil nu har det blot været været fremme, at sagen ifølge Claus Hjort Frederiksen selv begyndte den 17. december 2021 – to dage efter hans udtalelser om et fortroligt efterretningssamarbejde i TV 2‑programmet Lippert den 15. december 2021. Men nu kan Frihedsbrevet fortælle, at det var et hemmeligt notat fra PET’s juridiske chef, Rasmus Kieffer-Kristensen, som fik sagen til at rulle. Notatet fra den 17. december, hvis indhold Frihedsbrevet er bekendt med, indeholder en minutiøs gennemgang af, hvad Claus Hjort Frederiksen sagde i TV 2‑programmet.

Endnu en møgsag rammer velfærdsdirektøren Mette Gadegaard og hendes koncern, der i årevis skovlede penge ind fra det offentlige ved at tilbyde staten ydelser til voldsramte, arbejdsløse, psykisk syge og andre socialt udsatte borgere. I 2020 mistede Mette Gadegaard nemlig en milliondyr behandlingsopgave med kriminelle misbrugere, efter hun flere gange overtrådte reglerne i Herstedvester Fængsel og udviste for meget personlig interesse i flere indsatte.

En smuk gammel herregård omkranset af skøn natur, der skal hjælpe voldsudsatte kvinder. Sådan lød beskrivelsen af Haslev Krisecenter, som var et af direktør Mette Gadegaards mange behandlingstilbud, inden hendes koncern gik konkurs sidste år. Virkeligheden på krisecenteret var dog langtfra rosenrød. Det viser dokumenter fra Socialtilsyn Syd. Her beskrev krisecentrets leder og medarbejdere nemlig, hvordan der var knappe ressourcer til indkøb af mad og værnemidler mod corona, hvilket var særligt alvorligt, da flere af de indskrevne var smittet med HIV og hepatitis. Ifølge tilsynet var der også “vanskeligheder med betaling af olie til fyret”, og medarbejdere oplevede problemer med at få udbetalt deres løn. Oplysningerne står i skærende kontrast til Frihedsbrevets afsløringer af Mette Gadegaards øvrige forbrug i hendes mange behandlingstilbud. Ifølge lækkede kontoudtog og kuratorredegørelser brugte hun nemlig hundredtusindvis af offentlige kroner på fx heste, skønhedsbehandlinger og møbler.