Christian Stemann

Eksperter kalder det dybt mistænkeligt og muligvis ulovligt, at Mette Gadegaard har købt rejser, skønhedsbehandlinger, finansieret heste og betalt et hav af bøder på sine sociale tilbud. Nu er hele koncernen gået konkurs, og tilbage står offentlige myndigheder med en lang næse og et millionbeløb til gode i selskaberne. Afsløringerne har set dagens lys, efter Frihedsbrevet har fået adgang til materiale fra de konkursramte Gadegaard-virksomheder. Og nu afslører de lækkede, interne dokumenter yderligere, hvordan direktøren sørgede for, at hendes børn tilsyneladende nød godt af de mange millioner, staten har betalt for at sende syge, voldsramte og misbrugende borgere i armene på Mette Gadegaard. Kontoudtog og en medarbejderliste tyder nemlig på, at to af hendes børn modtog løn og pengeoverførsler i perioden 2016 til og med 2020. Ansættelsen samt beløbene får kritik fra både tidligere medarbejdere og eksperter.

Mette Gadegaard sælger sig selv som en ildsjæl, der hjælper mennesker med ondt i livet. Af samme grund har staten siden 2007 sendt et hav af opgaver og millioner af skattekroner ud i hendes behandlingstilbud, der henvender sig til fx misbrugere, voldsramte kvinder, arbejdsløse og psykisk syge. Mette Gadegaards kunder tæller blandt andre danske kommuner, regioner og Kriminalforsorgen, og ifølge hende selv har hun via sine otte forskellige afdelinger og 50 ansatte hjulpet tusindvis af udsatte danske borgere gennem årene. Men nu viser det sig, at velfærdsdirektøren har forvaltet de offentlige millioner på en måde, som eksperter kalder både mistænkelig og i strid med loven. Frihedsbrevet har fået adgang til lækkede kontoudtog fra hendes koncern, som afslører store, opsigtsvækkende udgifter til for eksempel heste, rejser, skønhedsbehandlinger og bøder. Dokumenterne afslører også, at det har stået på i årevis.

Ove Christensen er en anerkendt ekspert inden for e-læring, og normalt arbejder han på professionshøjskolen Absalon, men i 2017 var han, uden at han vidste det, også tilknyttet et projekt i det stærkt omstridte selskab CanopyLAB med iværksætteren Sahra-Josephine Hjorth i spidsen. I en ansøgning til knap en halv million kroner sendt til Innovationsfonden fra CanopyLAB bliver Ove Christensen nemlig fremhævet af selskabet som en person, der er “essentiel” for, at projektet kan lykkes. Problemet er bare, at Ove Christensen ikke var klar over, at hans navn stod på ansøgningen, før Frihedsbrevet gjorde ham opmærksom på det i sidste uge.

Flere fremtrædende politikere i det radikale bagland var ellers klar på en uvildig advokatvurdering, efter kommissionen havde offentliggjort sin beretning. Men ifølge TV 2 havde den radikale folketingsgruppe allerede besluttet sig inden hovedbestyrelsesmødet om lørdagen, to dage efter offentliggørelsen, at Mette Frederiksen skulle væltes. Søren Bald, der er tidligere landsformand for Radikale Venstre, er rystet over forløbet, som han kalder for pinligt.

Der er én ting, der går igen, når tech-iværksætteren Sahra-Josephine Hjorth beskriver den virksomhed, hun har skabt over de seneste syv år. Den er bygget på hendes forskning ved Aalborg Universitet. Derfor har Frihedsbrevet i længere tid undersøgt fundamentet for det hele, nemlig den forskning som Sahra-Josephine Hjorth påstår, at hun har lavet, og som har fået prominente investorer og den danske stat til at kaste millioner af kroner efter den fremadstormende iværksætter. Sahra-Josephine Hjorth har ikke ønsket at svare på, hvad det er for noget forskning, som hendes forskningsbaserede virksomhed CanopyLAB er baseret på. Og det er der måske en grund til. I sine ni år som p.hd.-studerende har Frihedsbrevet kun kunne finde frem til én videnskabelig artikel, som Sahra-Josephine Hjorth har fået publiceret. En artikel som handler om rumænske migranter. Den eneste forskning som relaterer sig til CanopyLABs læringsplatform, og som Frihedsbrevet har kunne finde frem til, er en ikke-udgivet videnskabelig artikel fra 2018. En artikel som er blevet afvist og dumpet med et brag af tidsskriftet Interactive Learning Environments. “Der er ingen resultater i artiklen, som er understøttet af videnskabelig dokumentation,” står der i afvisningsbrevet, som Frihedsbrevet er kommet i besiddelse af.

Tålmodigheden hos 18 tidligere elever fra den skandaleramte Havregården Kostskole og deres advokat Mads Pramming er brugt op. Det er nu ni måneder siden, at de sendte et erstatningskrav til Børne- og Undervisningsministeriet, fordi myndighederne – ifølge eleverne – ikke greb ind og forhindrede krænkelser af dem på den nu lukkede kostskole. Både advokat Mads Pramming og professor i forvaltningsret Michael Gøtze har kritiseret myndighedernes manglende svar, og nu kan der ikke ventes længere, siger Mads Pramming, der i går stævnede de involverede myndigheder.

Da rigspolitichef Thorkild Fogde trådte frem på pressemødet den 7. november 2020, var det med beskeden om, at man nu ville skrue yderligere op for aflivningen af mink. Tre dage forinden havde Mette Frederiksen den 4. november på et pressemøde sammen med rigspolitichefen beordret alle mink slået ned uden at have loven på sin side. Den indsats havde nu været i gang i tre dage, men kritikken af regeringens udryddelse af et helt erhverv for rullende kameraer tog til i styrke. Men hvor Mette Frederiksen og de andre ministre på pressemødet ifølge Minkkommissionen ikke vidste, at der manglede lovhjemmel til at slå minkene ned, så vidste dansk politis øverste embedsmand Thorkild Fogde det godt. Han var nemlig blevet advaret den 5. november, skriver kommissionen. Alligevel greb han ikke ind, og Minkkommissionen konkluderer, at Thorkild Fogde “har begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger at drage ham til ansvar”. Hovedpersonen selv mener dog ikke, at der er hold i kritikken. Med udgangspunkt i Minkkommissionens fulde beretning rekonstruerer Frihedsbrevet de dage, hvor rigspolitichefen udførte Mette Frederiksens ulovlige ordre velvidende, at det var imod loven.

Minkkommissionens beretning har kastet grus i maskineriet i det ellers så højeffektive og topstyrede parløb mellem statsminister Mette Frederiksen og hendes højre hånd, departementschef Barbara Bertelsen.

Statsministeriet “har handlet meget kritisabelt”, og Barbara Bertelsen har ifølge Minkkommissionen “begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed”, at hun kan drages til ansvar for sin ageren i de hektiske døgn i november 2020, hvor den ulovlige beslutning om at aflive alle mink i Danmark blev truffet.

Men hvad med Mette Frederiksen, der håndplukkede Barbara Bertelsen og centraliserede magten og dermed beslutningerne i Statsministeriet?

Kommissionen har ikke haft til opgave at undersøge om regeringens ministre brød loven, men Mette Frederiksen får kritik for sine udtalelser på pressemødet 4. november som “objektivt set var groft vildledende, men at hun subjektivt ikke havde viden herom eller hensigt hertil.”

Det kræver en nærmere undersøgelse at give et kvalificeret bud på, om en rigsretssag mod statsministeren vil have gang på jord, forklarer juraprofessor Frederik Waage fra Syddansk Universitet:

“Det handler om, hvorvidt hun har udvist grov uagtsomhed eller ej. Der ser jeg ikke en entydig strømpil som i Støjberg-sagen. Det virker umiddelbart ret mudret,” siger han til Frihedsbrevet.

Men selvom Mette Frederiksen ikke vidste, at der manglede lovhjemmel, kritiserer kommissionen Mette Frederiksens og Barbara Bertelsens magtkoncentration i Statsministeriet og dermed de to øverst ansvarliges parløb.

Statsministeriet indtog "en overordnet og styrende rolle i den forcerede proces.”

Selvom alle troede, at arbejdet med at indhente sms’er fra centrale embedsfolk i minksagen for længst var afsluttet i marts måned i år, fandt Minkkommissionen det nødvendigt at lave kontrolbesøg i en række ministerier – herunder både Statsministeriet og Justitsministeriet. I marts henvendte kommissionen sig nemlig til ministerierne for at lave stikprøver fra en række topembedsfolks mobiltelefoner, viser aktindsigter, som Frihedsbrevet har fået. I dag – dagen inden kommissionens beretning offentliggøres – har det ikke været muligt at få en kommentar fra Minkkommissionens formand, landsdommer Michael Kistrup. Det er dermed uvist, om kommissionen havde en konkret mistanke om, at den ikke havde fået udleveret alle relevante sms’er, eller om der var tale om en rutinekontrol.

Når selskabet CanopyLAB med den omstridte iværksætter Sahra-Josephine Hjorth i spidsen har omtalt sig selv i medierne, har det været med store ord. Med påstande om massiv vækst og tårnhøje ambitioner om en værdisætning på seks milliarder dollars har det trukket tunge investorer til. Udover en pengeindsprøjtning i selskabet CanopyLAB, der i 2020 blot omsatte for fem millioner kroner, så har de tunge investorer i den grad været med til at brande selskabet. Således har Sahra-Josephine Hjorth adskillige gange henvist til investorerne, når der skulle søges om offentlige tilskud – hvilket der ofte er blevet gjort. Flere af investorerne fortæller nu til Frihedsbrevet, at deres engagement i selskabet langt fra har været et lykkeligt ægteskab.