fafafafafa
fafa­fa­fa

Mikkel Bruun Zangenberg

Mikkel Bruun Zangenberg skriver om litteratur i nyhedsbrevet Fri Kritik. Han har en ph.d. i litteraturvidenskab fra KU, har været forsker i England, Danmark og USA, og er forfatter til bl.a. en bog om Samuel Beckett. Han har tidligere skrevet for Politiken og Weekendavisen.

zangenberg@frihedsbrevet.dk

Klok­ken fem om mor­ge­nen våg­ne­de jeg ved, at F. P. Jac lå i foden­den af min seng: ”Skal vi spil­le Mata­dor?” spurg­te han

I dag skal vi endnu engang bese litteraturens mægtige sociale og politiske kraft – det skal vi gøre ved at høre om Salman Rushdie; ved at flimre forbi nogle af de største begivenheder og navne på årets Louisiana Literature; og endelig ved at dykke ned i et par af sæsonens vigtigste tidlige udgivelser; den unge journalist Johan Varning Bendtsens fremragende reportagebog om Sverige, Det svenske eksperiment (Gads Forlag); George Orwells desværre udødelige klassiker Animal Farm (Lindhardt & Ringhof) og endelig Nobelpris-modtageren Peter Handke, der skildrer litteraturen som ”det andet sværd”.

I et kine­sisk fængsel bli­ver man også over­vå­get, når man tør­rer røv

En, der med særlig ret kan tale med om emnet "frihed", er den verdensberømte kinesiske aktivist og kunstner Ai Wei Wei (f. 1957), der nu udkommer på dansk med bogen 1000 års sorger og glæder. Værket er på den ene side et dobbeltportræt af Wei Wei og hans far, digteren Ai Qing (f. 1910). På den anden side er bogen en ætsende kritisk skildring af det moderne Kina og af det totalitære regime i Beijing.