I sid­ste uges nyheds­brev nævn­te jeg kort sagen om Ahmed Sam­sam, der er fængs­let for at have til­slut­tet sig Isla­misk Stat. Iføl­ge Sam­sam selv har han aldrig været en del af IS, men i ste­det vir­ket som spion for de dan­ske efter­ret­ning­s­tje­ne­ster. Også i den for­gan­ge uge har sagen været omtalt i medi­er­ne. Et af de grund­læg­gen­de spørgs­mål, sagen rej­ser, er hvil­ke for­tæl­lin­ger om (muli­ge) jiha­di­sters berø­ring med sala­fi-jiha­di­sti­ske grup­pe­rin­ger, vi som sam­fund kan og skal tro på. Dét spørgs­mål er sær­ligt rele­vant i de til­fæl­de, hvor for­tæl­lin­ger­ne er mod­stri­den­de.